Mestia - for foden af Kaukasus, Georgien
Log ind Log ind
Mestia - for foden af Kaukasus

Mestia - for foden af Kaukasus

Vi nærmere os det spektakulære bjerglandskab i Svaneti-regionen, hvor eneste landevej mod middelalderbyen Mestia snor sig langs dybe kløfter med rivende floder.

Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Rejseskribent

Tilføj favorit

Ind i den bjergrige Svaneti-region

I 2011 blev man færdig med at renovere og forbedre denne hovedvej, hvilket har reduceret køretiden for de 136 kilometer fra Zugdidi til Mestia fra fem-otte timer til ca. tre timer. Tidligere var denne rute en dødsfælde, hvor mange trafikanter omkom. På ulykkesstedet blev der rejst til lille kapel, hvor familie og venner kunne stoppe. Det var kutyme, at der ved kapellet stod glas og en flaske chacha (georgisk grappa), så man kunne skåle og mindes den forulykkede – men den stærke spiritus, gjorde ikke den videre færd på de snoede veje mindre risikabel! 
I dag er vejen god, bred og sikker at køre på - og da vi sidder i bussen med en chauffør som har kørt turen mange gange, kan vi slappe af og bare nyde denne helt fantastiske rejse ind mod Kaukasusbjergene. Vi gør naturligvis holdt undervejs for at forevige det smukke landskab. På turen ind mod Mestia hører vi om den helt specielle metode til at få fat i det guld, som flyder med flodstrømmen ned fra bjergene - det såkaldte ”gyldne uldskind”. Siden tidernes morgen har man simpelthen lagt fåreskind ud i floden og hvor de tunge guldpartikler sat sig fast i ulden, som man så kunne høste. Denne metode har givet enorme rigdomme - og mulighed for at fremstille uvurderlige smykker og kunstgenstande.

Svaneti museum i Meatia

Da vi ankommer til Mestia, der ligger 1.470 moh., er det første vi gør at køre direkte hen til det historiske og etnografiske museum - også kaldt Svaneti Museum - der er en del af Georgiens Nationale Museum. Museet er indrettet i en helt moderne bygning fra 2013 og her ser vi netop nogle af de uvurderlige kunstskatte flot opstillet i forskellige montre. Fra antikken ses guldmønter og adskillige kunstskatte fra bronzealderen, ligesom her er ikoner og  håndskrevne bøger som stammer fra det 9. til det 16. århundrede.  I et særligt afsnit haves en våbensamling og forskellige gamle beklædningsgenstande m.m. Naturligvis har indtrængende horder ville have fat i disse rigdomme, men georgierne har altid forstået at skjule deres kunstskatte hos bønder i de øde egne - så selv bolsjevikkerne ikke fik fat på dem.

Mestia med forsvarstårne

Et af de karakteristiske kendetegn for Mestia (og hele Svaneti-regionen) er de mange forsvarstårne fra middelalderen. Alene i Mestia findes der omkring 60 af disse treetagers tårne med skydehuller. De stammer fra dengang man ville forsvare sig mod eventuelle indtrængende fremmede, men da Mestia lå så langt fra alting og godt skjult i bjergene, kom fjenden aldrig, så i stedet gik de forskellige klaner i kamp mod hinanden. Siges det!
I dag er alt fredeligt og folkene er også her meget imødekommende og hjælpsomme. Efter mange års mere eller mindre isolation er der bl.a. med den nye hovedvej åbnet mere op for turisme. Der er etableret en lufthavn i nærheden og der er mulighed for at dyrke skiløb om vinteren, ligesom her er uanede muligheder for at vandre i bjergene om sommeren. 

Vandretur til restaurant Zuruldi

Vi har haft en fin nat i et af Mestias mange gæstehuse Chubu, der ligger lidt tilbagetrukken i en dejlig have ud mod hovedvejen. Natten har godt nok været præget af uvejr med lyn og torden, hvilket medfører, at vi ingen strøm har på værelserne! Dagen er afsat til en vandretur på omkring otte kilometer op til et af skisportsstederne ved restaurant Zuruldi. Fra gæstehuset, hvor der er udsigt til de snedækkede bjerge i Kaukasus - bl.a. det 4.858 meter høje Mount Tetnuldi - spadserer vi på broen over kløften med den rivende Mulkhura-flod under os og følger landevejen op mod skoven. Hurtigt bliver udsigten ud over Mestia imponerende og herfra kan vi se de mange forsvarstårne, men også det 4.710 meter høje, kløvede  Mount Ushba, der har to snedækkede toppe rejsende sig over det omkringliggende landskab. Vi følger den asfalterede landevej et par kilometer op i skoven som derefter dækker for yderligere udsigter, hvorfor denne del af vandreturen er ganske uinteressant. 

Med udsigt til sneklædte bjergtinder i Kaukasus

Fremme ved Zuruldi, der er et mindre skisportssted, er det meningen at vi skal taget skiliften op i terrænet for at få en helt imponerende udsigt, men liften kører ikke! Det viser sig, at nattens uvejr har haft et lynnedslag i et træ, som er væltet ned i el-ledningerne der fører strøm til byen - og selv om folk arbejder på at udbedre skaden, når strømmen ikke at blive etableret før hen ad eftermiddagen. Vi vandrer i stedet lidt op ad bjerget til en åben mark, hvor vi kan nyde vores medbragte picnic, mens vi betragter udsigten ud over det betagende landskab mod Ushba. 

Gammel og ny arkitektur i Mestia

Bussen transporterer os tilbage til mestia, hvor vi har eftermiddagen på egen hånd. Det er naturligvis de mange grove stenhuse og de høje forsvarstårne, hvoraf de ældste er fra 900-årene, som vi ser nærmere på, og ved at spadsere lidt op af bjerget bag byen fås et glimrende overblik. I byens centrum overrasker helt moderne bygninger fra 2012, hvor politiet og byens administration har til huse. Også det centrale Seti Square er renoveret og udsmykket med bl.a. en sjov statue som skal forestille Dronning Tamar på en overdimensioneret hest med forskellige inskriptioner. Det er også her vi finder det lille turistkontor. 
Samme aften nyder vi en dejlig aftensmad på restauranten over for gæstehuset, inden vi i morgen skal på en spektakulær udflugt med 4-hjulstrækkere længere ind i bjergene til Ushguli  - en bjergby i Kaukasus.

Fakta om Georgien

Georgiens hovedstad er Tbilisi med ca. 1,2 mio. indbyggere

Befolkningstal: ca. 6 mio.

Areal: ca. 69.700 km²

Afstand fra Danmark: ca. 2.794 km

Vigtigste turistattraktion: Hovedstaden Tbilisi

Læs mere på:

Rejsebureau: Viktors Farmor

Turistinformation: Georgien