Cambodja: En guide til Siem Reaps mange perler som Angkor Wat og Ta Prohm (1/3)
Log ind Log ind
En guide til Siem Reaps mange perler

En guide til Siem Reaps mange perler

På en rejse til Cambodja venter ferieoplevelser, som du aldrig glemmer. Du kan kombinere kulturelle oplevelser med storbyferie og i byerne finder du både gode hoteller, spisesteder og masser af spændende markeder, hvor du også kommer tæt på den venlige lokalbefolkning.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Kongeriget Cambodja

Cambodja er et kongerige, der grænser op til Thailand, Laos, Vietnam og Siambugten. Landet der har ca. 15 mio. indbyggere dækker et areal på 181.035 km2. Både landets hovedstad Phnom Penh og større byer som Siem Reap gemmer på uvurderlige kulturelle rigdomme, som man trygt kan besøge.

Smilende, gæstfri og utrolig hjælpsom

Cambodja er et land, der har været så uhyggelig meget igennem og i dag er landet fortsat præget af borgerkrigen, der varede fra 1975-79. Alligevel vil man som dansker møde en befolkning, der både er smilende, gæstfri og utrolig hjælpsom. Det kan i den grad anbefales at få en lokal guide, for det vil give rejsen en ekstra dimension, og man vil få meget mere ud af oplevelsen. De fleste besøger i dag Cambodja for at se de spændende templer som Angkor Wat og Ta Prohm, der hver især er unikke og utrolig spændende. 

Siem Reap betyder "Thailands nederlag"

En af de mest spændende byer i Cambodja er Siem Reap, som betyder "Thailands nederlag" og refererer til meget gammel strid mellem de to lande. Siem Reap er en utrolig by med ca. 140.000 indbyggere og måske mest kendt for det sted, hvor templet Angkor Wat ligger og det er bare en af mange perler i provinsen. Siem Reap var ikke meget mere end en landsby da de første franske opdagelsesrejsende genopdagede Angkor i det 19. århundrede. Kort efter genopdagelsen kom de første turister og det fik hurtigt byen til at vokse sig meget større. Det første hotel i byen åbnede dørene i 1929 og siden da er byen blevet besøgt af mange kendisser, heriblandt Jackie Kennedy og Charlie Chaplin.

Helt speciel stemning i Siem Reaps gamle bydel

Der er en ubeskrivelig stemning i den gamle bydel, hvor den franske kolonitid tydeligt ses på arkitekturen. Der er et leben uden lige i gaderne og i sær om aften, hvor alle er ude og hygger sig. Det lokale marked er et sandt eldorado for nysgerrige handlende, der er på udkig efter billige souvenirs og tøj.

Borgerkrigen har efterladt sine spor i byen

Siem Reap bærer stadig præg af borgerkrigen og befolkningen er yderst fattig. Vejene er også i utrolig dårlig stand – igen kan man kun blive imponeret over, hvordan de lokale får alting til at fungere. Bylivet i Siem Reap er i sig selv også er en stor oplevelse. Sæt dig på en cafe og sug alle indtrykkene til dig, så glemmer du aldrig byen igen.

Fakta om Cambodia

Hovedstaden i Cambodja er Phnom Penh.

Befolkningstal: Ca. 15,8 mio.

Areal: Ca. 181.040 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 9.117 km til Phnom Penh.

Vigtigste turistattraktion: De mange templer med bl.a. Ankor Wat 

Læs mere på:

Rejsebureau: Nyhavn Rejser

Turistinformation: Cambodja