IMG_7021.jpg
Vandring i

Smuk natur i det lille kongerige

Google Map...

Hovedstaden i Swaziland er Mbabane. 

Befolkningstal: ca. 1,4 mio.

Areal: ca. 17.363 km²

Afstand fra Danmark:  ca. 9.328 km

Tidsforskel: 1 time foran

Mest besøgte attraktioner: Naturen med vildtreservater og nationalparker

Mere information:

Rejsebureau: Bravo Tours

Turistinformation: Swaziland

Et frugtbart og rigt kongedømme

Swaziland er et af verdens mindste kongedømmer og fik sin selvstændighed så sent som i 1968 efter britisk overherredømme. Her havde dog været konger lang tid før fra forskellige stammer. I dag regerer kongen enevældigt. Landet ligger smukt i et kuperet landskab med Mozambique og Sydafrika som naboer. Allerede få km efter grænseovergangen ved Mananga kan vi se, at vi er kommet til et tilsyneladende mere velhavende land, som har store indtægter fra bl.a. sukkerproduktion og træindustri. Her er gang i større byggerier som f.eks. et kæmpemæssigt fodboldstation. Men snart er vi ude på landet, hvor jorden er særdeles frugtbar og her dyrkes casavarødder og andre grøntsager samt majs og sukkerrør i lange baner.

Mbuluzi Game Reserve

I dag er vi igen tidligt fremme og efter indskrivningen til det privatejede reservat Mbuluzi Game Reserve kører vi nogle få kilometer gennem bushen og får undervejs øje på både giraf og impala. Campingpladsen ligger i et område med mange skyggefulde træer og er udgangspunkt for flere vandreruter. Her høres mange fugle, men de er sværere at se. At både giraf og impala har været her, kan vi se på efterladenskaberne. Mens vores campboys rejser teltlejren og Joseph gør frokosten klar, ser vi nærmere på faciliteterne. Det er dog hurtigt overstået - to toiletter, to baderum, to håndvaske samt et par vaskekummer med rindende vand. Godt, at her ikke er andre end os 28 personer på pladsen, der kan såmænd blive trængsel nok!

Vandretur ved Mbuluzi River

Efter frokost foreslår jeg, at vi spadserer en tur i området og heldigvis er der flere af vores rejsefæller som vil med. I et ukendt område med vilde dyr er det altid en fordel at gå flere sammen. En af vandreruterne hedder Manyamane Trail og fører os gennem bushen over klipper og ned til Mbuluzi River. Vi har hørt - og kan se - at her er flodheste i området, men vi kan hverken høre eller se dem ved floden. Vi følger floden et stykke, hvorefter stien går op over en lille bjergkam. Fra toppen er her en pragtfuld udsigt ud over bushen og floden som snor sig neden for os. Undervejs støder vi på flere landskildpadder. Så hører vi pludselig en dyb brummen - lyden af en flodhest. Vi stopper og ser os omkring. Ingenting? Det viser sig, at en af vore mere lystige rejsefæller har lært sig at imitere akkurat som en flodhest - og smiler til os. Når vi ikke kan se dem, må vi kalde på dem, mener han!                           

Kan en edderkop være smuk?

På bagsiden af bjergkammen går det lidt nedad igen og flere fra gruppen beslutter at gå tilbage til lejren. Vi andre fortsætter og følger floden fra højderne. – Pas på ikke at ramme hovedet ind i dette spindelvæv, siger jeg, da vi passerer et stort, smukt eksemplar af dyret lige ved stien. Så er der noget som pusler i krattet over os. Vi når lige at se skyggen af en vandbuk, som flygter fra os og forsvinder. Det har været en vellykket dag med god tid i campen og alle er tilfredse, da vi går til ro.

Kort tur gennem Swaziland

Tågen ligger mellem bjergene denne tidlige morgen og driver langsomt ind mod campen, mens solen stiger op over bushen. Alt er tyst. Ingen fugle synger. For sidste gang skal vi have pakket lejren sammen og da vi forlader campen kan vi gennem tågedisen tage afsked med vores giraf fra i går.
Vi kører mod den nærmeste grænseovergang til Sydafrika ved Bulembu og direkte mod lufthavnen i Johannesburg, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.