1790 Sort næsehorn DSC01977.JPG
Safari mellem

Sorte næsehorn og skjulte rovdyr i Etosha National Park

Google Map...

Hovedstaden i Namibia er Windhoek. 

Befolkningstal: ca. 2,5 mio.

Areal: ca. 825.418 km2

Afstand fra Danmark: ca. 8.774 km

Tidsforskel: 1 time foran

Største turistattraktion: De store sandklitter i ørkenen Sossusvlei samt Etosha National Park med mange af Afrikas vilde dyr.

Mere information:

Rejsebureau: Bravo Tours

Portal: Sossusvlei, Namibia

Portal: Etosha National Park, Namibia

Turistinformation: Namibia

Okaukuejo i Etosha National Park

Ved frokosttid når vi den lave, tætte bevoksning, vi kalder bushen og kort efter er vi på vej ind gennem Andersson Gate til Okaukuejo i Etosha National Park. Etosha - som betyder "Det Store Hvide Sted" - er 22.912 km2 stor og blandt de største nationalparker i Afrika og er særlig kendt for sin store bestand af det udryddelsestruede sorte næsehorn. Desuden findes her mange antilopearter, zebraer, giraffer, elefanter og alle de tre store kattearter – løve, leopard og gepard. I alt findes 114 arter pattedyr og ikke mindre end 340 fuglearter. Også krybdyrene er repræsenteret med 16 forskellige arter – og naturligvis et utal af insekter – herunder myg, som kan bære malaria.
Okaukuejo, der allerede i 1887 blev en tysk kontrolpost i forbindelse med den udbrudte kvægpest, fungerer i dag som nationalparkens administrative hovedkvarter med bl.a. miljøinstitut. 
Campingpladsen er stor og fin med en flot reception, restaurant og souvenirforretning etc. og i hele området er placeret spredte hytter. Ved indgangen står et udkigstårn fra 1963, hvorfra der er vidt udsyn over området. Centralt findes en dejlig pool. Campen er indhegnet for at holde vilde dyr ude. Mens frokosten tilberedes der det muligt at gå hen til campens vandhul, hvor dyrene kommer om natten for at drikke. Her er dog ganske roligt midt på dagen, hvor varmen er næsten uudholdelig. Langs hele siden ind mod campen er bænke opsat, hvor folk kan komme om aftenen/natten for at se, om der kommer dyr, da vandhullet er oplyst af projektører. I den ene ende er en lille tribune, så man kan komme op og se det hele lidt fra oven.

Eftermiddagens gamedrive

I middagsheden slapper dyrene af i bushens skygge, så det er først hen på eftermiddagen, hvor dyrene igen begynder at røre på sig, at vi tager på turens første egentlige safari. Busserne har en lille lem i loftet som løftes og hvor vi kan stå 3 - 4 personer ad gangen. Man skal dog være højere end 1,70 meter for at kunne se over tagkanten. Andre må ty til at se ud af vinduerne, der kan åbnes. Vores chefguide fra Karibu Safari er eminent til at spotte dyr samtidigt med at han kører bussen. De større dyr spotter vi selv og får da også set mange forskellige antiloper og en del fugle. Her er naturligvis både springbuk, impala og gnu. Vi møder rovfugle og de farvestrålende ellekrager og biædere m.fl. De eneste rovdyr vi ser denne eftermiddag er en sjakal-familie - men vi vil så gerne se løver og elefanter.                                                                                                   

Det Døde Hav

Chefkokken Joseph har denne aften tilberedt en vidunderlig fiskeret og efter middagen, der igen indtages under den åbne, stjerneklare himmel, spadserer vi ned til vandhullet for at afvente, at dyrene kommer for at drikke. Vi har fået at vide, at der aftenen før var to løver ved vandhullet - og måske kommer de igen. Tavse indtager vi et par pladser mellem de øvrige tilskuere på tribunen og spejder ud over området. Er der noget som pusler i krattet? Nej. En enlig flagermus jagter insekter, der samler sig i lyset fra projektørerne. Vi venter en stund. Nogle har taget en flaske vin med og har forberedt sig på at blive her i nogle timer. Vi venter endnu en stund. Men her er faktisk helt stille. Der sker intet denne aften og snart er vandhullet døbt "Det Døde Hav". 

En hel dags safari i Etosha National Park

Vi skulle have boet to nætter i Okaukuejo, men vores rejseleder og chefguide mener, at der vil være flere dyr at se i den østlige del af Etosha National Park. Vi pakker derfor lejren ned i morgensolens røde skær og tager tidligt afsted på en heldagssafari på vej mod vores næste camp i Namutori. - Der har vi en giraf. Og der går nogle zebraer. Vi er blevet bedre til at spotte. - Se kl. 15, der kommer en oryx lige hen mod os. Vi ser dyrene efterhånden som vi kører langsomt gennem nationalparken. - Ups! Se lige der. Her kommer et sort næsehorn, et af de sjældne næsehorn med spids snude, der er som skabt til at nippe blade fra buskene (i modsætning til det mere almindelige hvide næsehorn, som græsser med sin brede mund). Busserne stopper øjeblikkeligt, så vi får mulighed for at betragte dette mægtige dyr, som kommer hen for at drikke i en af de kunstigt anlagte søer. Sikke en oplevelse - og så så tidligt på formiddagen.             

Et rovdyr kan være svært at se

Vi fortsætter en stund, så stopper Delphin atter bilen. Han har spottet et øre på noget brunt inde i buskene omkring 30 meter fra vejen. Kan det være? Jo, det er en leopard. I bussen nærmest kæmper vi for at komme over i den side hvorfra dyret kan ses. - Hvor er den? bliver der næsten råbt. – Vær stille, så den ikke skræmmes væk! - Lige der bag busken. - Jeg kan se hovedet på den, er der en der svarer. - Hvilken busk? Der går lidt tid før også jeg kan se toppen af leopardens hoved. Den stirrer hen mod os et øjeblik, så sniger den sig med sænket hoved gennem det høje græs og forsvinder i bushen. - Så I den? Ja. Fik I billeder? Ja. To store oplevelser inden for en time. Det tegner godt.                                                                              

Etosha Pan

Vi fortsætter langs den sydlige bred af det store vådområde Etosha Pan, som ligner en udtørret saltsø, der hvor vandet er fordampet. Her kan dyrene lide at ligge og vi ser flokke af gnuer og oryx, men også koantiloper. Atter ser vi rovfugle og "i næsten hvert andet træ" de smukke ellekrager, der måske er allerkønnest, når de flyver og viser de skinnende blå-hvide vinger. Vi holder ind på en lille P-plads – et af de få steder i Etosha-nationalparken, hvor vi må forlade bussen – for at spise frokost og benytte toilettet. Vi skal naturligvis passe på med, hvor langt væk vi går, for man ved aldrig, hvad der gemmer sig bag næste busk. Her er en milevid, flot udsigt udover det flade landskab ved Etosha Pan, hvor det udvaskede salt skinner kridhvidt i øjnene. 
Efter frokost er der kun kort vej til byen Namutoni.