Vintertid er krabbetid i Oregon, USA

Læs flere artikler og se tv-klip om ferie i USA på annevibekerejser.dk

Bæredygtig krabbefiskeri

Som det eneste sted i verden har Oregon 100 % bæredygtigt fiskeri af krabberne. Fiskerne må kun beholde hankrabber, der måler over 16,5 centimeter på tværs af skallen.

I mange byer langs den maleriske kyst kan man følge med i fangsten på havnen og derefter få serveret frisk Dungeness-krabbe på en lokal beværtning.

Dungeness-krabber på tallerkenen

Oregons kystlinje har en perlerække af smukke og afslappende badebyer, der egner sig perfekt til lange vinterweekender med kæresten eller familien.

Start for eksempel dagen med en forfriskende gåtur langs stranden i den charmerende badeby Manzanita. Derefter kan du styrke dig på en lækker gang morgenmad på den hyggelige Big Wave Café, der blandt andet serverer eggs benedict med krabbe og skaldyrsomelet, før det er det tid til at udforske byens charmerende små butikker.

I den lille fiskerby Nehalem Bay lidt længere mod syd kan man lære at fange Dungeness-krabber fra havnen på The Jetty Fishery. De tilbereder gerne fangsten i store gryder, mens du nyder solnedgangen på kajen.

Læs flere artikler og se tv-klip om ferie i USA på annevibekerejser.dk