912_DSC01310 (1)
Rundrejse til

Crater Lake National Park, Oregon

Google Map...

Hovedstaden i USA er Washington D.C. og største by er New York.

Befolkningstal: Ca. 325 mio.

Areal: Ca. 9.833.520 km²

Afstand fra Danmark: Til New York City: 6.197 km. Til San Francisco: 8.797 km.

Tidsforskel: Fra 4 til 10 timer efter

Mest besøgte attraktioner: Storbyer og nationalparker

Mere information:

Rejsebureau: Gislev Rejser

Turistinformation: USA

Besøgscentret ved Park Headquarters

Lidt syd for selve kratersøen holder vi ved Steel Visitor Center, hvor der vises en film, som fortæller historien om kratersøens tilblivelse. Vi skal 400.000 år tilbage, hvor der - som følge af de tektoniske pladers bevægelser - blev skabt en helt række vulkaner, der løber i et bælte fra det nordlige Californien og ind i British Columbia i Vestcanada. Vi har på denne rundrejse allerede stiftet bekendtskab med bl.a. Mount Rainier og Mount Hood. Blandt disse vulkaner var det ca. 3.000 meter høje Mount Mazama, der gennem tiden har haft adskillige vulkanudbrud. Det største udbrud skete for 7.700 år siden. Da væltede enorme mængder lava (magma) ud af krateret og det underliggende lavarum blev tømt. Under vægten af sne og lava kollapsede lavarummet, hvorved vulkanen faldt sammen og skabte den runde caldera - som vi kalder krateret. Århundreders regn og smeltevand fra sneen har fyldt krateret og har dannet Nordamerikas dybeste sø på hele 592 meter - den niende dybeste sø i verden. 
Ingen floder løber til eller fra Crater Lake, så i dag er det alene nedbøren, der fylder søen med vand, der stort set går lige op med fordampningen i løbet af året. Men aktiviteterne var endnu ikke slut, for i vulkansøen opstod en ny vulkan - Wizard Island - der stikker sin kratertop op af vandet. Selv om Mount Mazama ikke længere ser ud som en vulkan, er den ikke død, men det man kalder en sovende vulkan, som igen engang i fremtiden vil gå i nye udbrud.

Vandreruter i området

Mens vores rejsefæller ser film, vil vi udnytte det pragtfulde vejr til at se nærmere på naturen i nærområdet. Omkring besøgscentret findes flere markerede vandreruter bl.a. til "Wildflower Garden" og "Lady of the Woods" som er en tur på et par kilometer gennem skoven, hvor vi kommer forbi et relief af en kvinde mejslet i en stor sten. Her er naturligvis egern, som lever af træernes frugter, men også et rigt fugleliv omkring søen bl.a. pga. de myg som udklækkes i søens vand.

Udsigten ved Rim Village

Vi kører op til Rim Village, der ligger 2.165 moh, og her har vi god tid til at spadsere langs kanten på calderaen og nyde det helt fantastiske syn ud over den dybe, kongeblå Crater Lake. Søen, hvis vandoverflade i gennemsnit ligger 1.882 moh., måler ca. 8 x 10 kilometer og det er muligt at køre hele vejen rundt oppe på kanten af calderaen. Man kan naturligvis også vandre rundt om søen, hvilket vil tage omkring tre timer.                                                                                               

Langs Crater Lake ad West Rim Drive

Vi kører dog kun ad den vestlige side og stopper ved de mest populære udsigtspunkter, så vi kan se søen og vulkanøen Wizard Island fra forskellige vinkler. 
Efter besøget fortsætter vi nordover gennem nationalparken mod Oregon High Desert Museum.