billede_9-6.jpg

Tysklands største ø - Rügen - perfekt til weekendophold

Google Map...

Hovedstaden i Tyskland er Berlin. 

Befolkningstal: Ca. 83 mio.

Areal: Ca. 357.376 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 356 km til Berlin, ca. 842 km til München 

Tidsforskel: Ingen. Samme tidszone som i Danmark

Mest besøgte attraktion: Metropolerne Berlin og Hamborg men også mange andre byer - kejserbyerne og middelalderbyer med bindingsværk m.v. Tyskland byder på rigtigt meget inden for kultur - og husk de hyggelige julemarkeder.

Mere information:

Turistinformation: Tyskland

 

 

I så fald er der kun omkring en times kørsel i Tyskland, før du når til den populære ferieø. Efter lidt hurtig søgning efter paradis på google, gav det sig selv, at vi måtte se, hvad det her Rügen var.

Forkælende rammer

Vi kører fredag formiddag og når ud på eftermiddagen til Strandhotel Rugard i byen Binz, som ligger på øens østkyst. 

Rugard er et rigtigt lækkert klassisk fire og en halv stjernet strandhotel. 

Vi er så heldige at få et super lækkert værelse med privat terrasse og udsigt lige ud til havet. 

Spa i lange baner

Hotellet har en kæmpe spa-afdeling med alt, hvad hjertet kan begære af forkælelse. Alt fra frisør til alverdens saunaer og skønhedssaloner.

Hotellet har tre forskellige restauranter, så der er noget her for enhver smag. 

Man behøver faktisk overhovedet ikke at forlade hotellets område under ens ophold. Forkælelse skal vi nok få her og servicen er helt i top. 

En af de populære, traditionelle tyske spa-oplevelser er "Kneippgang". I skiftevis koldt og varmt vand, går du igennem de fire bassiner. 

Nu er du forberedt på det, når du besøger Tysklands lækre spahoteller.                                                 

Oplevelserne begynder

Vi står tidligt op lørdag morgen, for hvem har lyst til at spilde tiden, når man er i paradis? Vi har aftalt, at vi starter med en sightseeing i Binz. Det er en lille hyggelig by med knap 5000 indbyggere.

Ferieparadisets strandpromenaden er 4-5 km. lang, og der ligger hoteller fra start til slut. 

Binz har 15.000 sengepladser i byen, og det virker ikke til at være nok, for flere steder i byen ser man nye ferielejligheder blive opført. Paradisøen er et populært feriemål.

Paradis er lig med natur

Lige præcis naturen er noget af det, der bliver vægtet højt på Rügen, hvor skovområderne flere steder er fredet. 

Også Naturerbe Zentrum Prora, som er et naturformidlingscenter, der viser skoven og naturen på en helt anderledes måde – blandt andet fra 40 meters højde. 

Træbroen, man går på for at komme helt op i udkigstårnet, er lavet, så barnevogne og kørestole også kan være med. Det synes jeg er en rigtig fin detalje.

Forkælelse er tiltrængt

Jeg har fundet frem til det mindre, familieejede Hotel Am Meer & Spa, der også ligger ud til strandpromenaden. 

Det nyrenoverede hotel har kun 40 værelser og er moderne, lyst og lækkert. 

Jeg vil helt klart anbefale et ophold der, hvis du er til ro og fred, få mennesker og god behandling samt lækker wellness.

"Stau" og grænsehandel

Efter en hyggelig weekend i min fars humoristiske selskab er tiden desværre kommet til modvilligt at skulle rejse hjem. 

Vi spiser et solidt morgenmåltid på Hotel Rugard. Der mangler absolut intet i den tyske morgenmadsbuffet. 

Søndag formiddag checker vi ud og kører mod Danmark. 

Efter den obligatoriske "stau" på autobahn'en og et stop i Padborg, rammer vi Randers først på aftenen godt forkælede og fyldt med fornyet energi.