Berlin - En verden af beton, ik’?

Hvorfor tager man til Berlin?

Jeg tog en sviptur til Berlin uden at have noget kendskab til byen.

Udover et historisk eftermæle vidste jeg faktisk ikke, hvad Berlin havde at byde på, og jeg havde derfor ikke sat mig andet for, end at jeg var nysgerrig på at finde ud af, hvad det er, folk hele tiden taler om - for hvad er det, der har gjort sådan en "sønderbombet betonby" til et så populært rejsemål?

Og kan jeg overhovedet få en fornemmelse af byen på bare to døgn?

Hvor starter man?

Berlin er stor. Meget stor. Ni gange større end Paris faktisk.

Og før man har bevæget sig ud i byen for første gang, kan man godt lidt miste modet, for hvor skal man gå hen først?

Ud over at tage den obligatoriske tur i U-bahn (man skylder sig selv at tage en tur i det offentlige i enhver storby) og besøge "Muren", så havde jeg ikke nogen ide om, hvad jeg skulle gribe i på denne smuttur.

Berlin by the phone

Når man ikke ved, hvad man egentlig skal gå efter i en by som Berlin, så må man ty til noget "sightseeing værktøj".

En rigtig god ide er at få tændt op i sin smartphone og bruge de forskellige apps, der er udviklet til formålet, og så er det om at kridte støvlerne og gå ud og rent faktisk være i byen.

Masser af nerve

Er man til puls og livlig bymidte, er det hipsterkvarteret, Prenzlauer Berg, som ligger i den nordøstlige del af Berlins centrum, som man skal opholde sig i.

Området var i mange år et udpræget arbejderkvarter, hvis lange boligkarreer tiltrak mange intellektuelle, kunstnere og studerende.

I dag er det renoverede område meget populært, og det er et af Berlins primære cafédistrikter.

En del af Berlin

I løbet af mit meget korte ophold kunne jeg ikke lade være med at føle mig forbundet med byen på en meget speciel måde.

Måske drager Berlin os i og med, at vi er efterkommere af mennesker, for hvem 2. Verdenskrig havde en direkte indflydelse på.

Derfor var det oplagt for mig at få så meget som muligt med både af Nazi Tyskland og af det efterspil, Stasi blandt andet stod for helt op i min tid. Stasi museet giver et rigtig godt indtryk af tidsperioden, og den paranoia det medførte.

Ingen stolede på hinanden – heller ikke inden for Stasis egne mure.

Kontorernes skabe kunne eksempelvis plomberes, så man forsvarligt kunne lukke sine papirer inde, hvis man skulle forlade sin plads.

Og det er meget svært at tro på, at den mistillid, der hærgede Østtyskland i efterkrigstiden, er helt væk i dag – kun små 25 år efter murens fald… Et besøg her sætter gang i tankerne.

Tyskernes egne billeder

Udover at se resterne af "Muren" og besøge Stasis hovedkvarter, så var jeg blandt andet omkring den nedlagte lufthavn, Tempelhof, og Topographie Des Terrors, som er et museum, der udstiller tyskernes egne billeder fra krigen.

Berlin vokser

Der er fuld gang i bebyggelser og renovationer rundt om i hele byen. Men Berlin vokser også inde i en.

Jeg bliver nok aldrig den største fan af "HipsterBerlin". Men byens historiske eftermæle og diversitet generelt er jeg langt fra færdig med. Jeg er knap nok begyndt.

På kun to dage blev mine fordomme gjort godt og grundigt til skamme, og jeg ser meget frem til at grave dybere og nå længere ned i Berlins mange interessante lag.

Læs flere artikler og se tv-klip om ferie i Tyskland her på annevibekerejser.dk