Tv: Anne-Vibeke Rejser – Ål i Hallingdal (sommer)

Aktiv ferie

Der er masser af muligheder for aktiv ferie i naturen, så Anne-Vibeke cykler, vandrer, padler kajak, rider og prøver lykken med orm på fiskekrogen.

Langt ude på fjeldet besøger Anne-Vibeke en såkaldt sætergård, hvor alt mad tilberedes på stedet. Såkaldt "urejst" mad er konceptet, mens maden i dalen er en blanding af det moderne køkken og husmandskost. Anne-Vibeke ser f.eks. nærmere på den gamle ret "småmåt med lefse", der er en lokal specialitet.

Hallingdal Feriepark er en suveræn campingplads, med alt hvad hjertet begærer lige fra moderne faciliteter, aktiviteter for børn og voksne samt bondegård med egne dyr. Til større børn er der et kæmpe klatreområde.

Campingpladsen har plads til alle der kommer i egen vogn eller eget telt, men har også suveræne hytter, der ligger helt ned til elven.

Læs mere om rejser til Norge på AnneVibekeRejser.dk

Læs mere om campingferie på AnneVibekeRejser.dk