317 IMG_0168.jpg

Slottet i Litomysl

Tonedigtet er mest kendt for den medrivende sats "Moldau" (Vltava), der beretter om denne flod fra de første spæde dryp ved kilden og til den senere udvikler sig til en rivende strøm. Men tonedigtet har også en anden sats "Fra Bøhmens skove og marker". 
Det er nu slet ikke komponisten eller den musikfestival som afholdes hvert år, vi er kommet for. Det er Litomysl slot, vi skal se nærmere på.

Litomysl slot

Dette renæssanceslot kom på UNESCO’s verdens kulturarvliste i 1999 og er prydet med enestående og helt unik sgraffiti, hvor man har ridset mere end 8000 tegninger og/eller mønstre ind i den våde puds på slottets ydervægge.

Vi parkerer neden for Piaristic kirke ved slotshaven og kan kun lige ane, hvad der venter os, mens vi spadserer op forbi fontænen foran indgangen til slottet. Litomysl slot er bygget i 1568 og har indvendigt arkader i tre etager og på en af væggene er et solur omgivet af tegnede motiver.
Slottet huser også et barokteater fra 1779 med originale kulisser.

Slottets smukke interiør

En guidet rundvisning giver et meget fint indblik i, hvorledes adelen levede på slottet. Vi ser mange forskellige rum og sale alle møbleret efter tidens smag. Flere steder er de fint mønstrede gulve de originale fra det 16. århundrede.

Komponisten Smetanas fødeby

I et af nabohusene, der engang var et bryggeri, ligger lejligheden hvor Bedrich Smetana (1824 - 1884) blev født, og på byens torv står en statue af komponisten.