930 IMG_3185.JPG

O Cebreiro - en højtliggende landsby på Caminoen

Et højdepunkt på pilgrimsruten

Men vi er heldige i dag, for vejret er skiftet til det skønneste solskin - og dermed har vi en pragtfuld udsigt ud over bjergene.

Højen over byen er dækket med nøgne jomfruer (her taler vi om blomster!) og herfra har vi den flotteste udsigt ud over byen og det omkringliggende landskab.

Gamle stenhuse i O Cebreiro

Gennem O Cebreiro løber en enkelt stenlagt gade omgivet af stenhuse - større er byen ikke. 

Nogle af husene er refugier/vandrerhjem for pilgrimsvandrerne og flere har også restauranter, hvor vi kan indtage frokosten. 

De mest interessante huse er nogle ovale stenbygninger med stråtag og uden vinduer - de såkaldte pallozas - hvor mennesker og dyr har boet under samme tag. Dyrene hjalp således med til at man kunne holde varmen i husene.

Disse huse formodes at være omkring 1.000 år gamle, men byggestilen stammer helt tilbage fra keltisk tid (1.000 år f.Kr. og indtil romerne kom 300 år f.Kr.) 

I et af de runde stenhuse er indrettet et lille lokalhistorisk museum.

Legenden om den hellige gral i Galicien

I den ene ende af O Cebreiro ligger kirken Santa Maria Real fra 800-tallet og er dermed den ældste kirke på Pilgrimsruten. Kirkens klokker kimede, når tågen havde lagt sig på bjerget, så pilgrimsvandrerne kunne finde vej.

Her skete der et mirakel i 1300-tallet, da bonden John Santin trodsede snestormen og kæmpede sig gennem snemasserne frem til kirken for at overvære messen. En ikke særligt troende munk, der skulle afholde messen, så på ham med forundret blik og spurgte ham, hvorfor han dog vovede sig ud i dette uvejr for blot at modtage en smule brød og lidt vin. 

I selvsamme øjeblik blev nadverbrødet forvandlet til kød og altervinen blev til blod. 

Var det guds vrede som kom til udtryk? 

Galiciens hellige gral - et lille drikkebæger - ses opbevaret i kirken.

Efter frokosten fortsætter vi videre mod byen Astorgan med bl.a. Gaudis bispepalads, som ingen ville bo i.