Natur_Ft_william_Eilean_D_2015_Foto_Rasmus_Schoenning-5.jpg
Busferie

Fra Fort William til Edinburgh

Kommandosoldaternes mindesmærke

Fra hotellet i Fort William er det blevet tid til at køre længere nordpå, mod byen Fort Augustus, der ligger i den sydlige ende af Loch Ness søen, men før vi ankommer hertil, holder bussen ind ved monumentet der blev rejst til ære for de britiske kommando soldater, der faldt i 2. verdenskrig.

Monumentet består i en statue, samt en lille mindelund, hvor de efterladte kan sørge over faldne soldater – fra dengang og i dag. Stedet blev valgt fordi det var her i området de britiske kommandosoldater trænede inden de blev sendt i kamp. Statuen med de tre kommandosoldater, vender så de kigger mod Ben Nevis i det fjerne.

Sluserne på Caledonia kanalen

Ft. Augusts er en lille hyggelig landsby, der er delt i to af Caledonia kanalen, der er søsterkanal til Göta-kanalen i Sverige. Begge kanaler er anlagt af den skotske ingenør Thomas Telford.

Caledonia kanalen er godt 100 km lang, og den går igennem flere søer, heriblandt Loch Ness. Kanalen forbinder den skotske østkyst ved Inverness, med vestkysten ved Fort William.

I Ft. Augustus findes et museum der fortæller historierne bag Caledonia kanalen, men det vel nok mest interessante i byen er de fem sluser der er med at forbinde den højere liggende Loch Oich, med Loch Ness.

 

Søen der er kendt for uhyret

Der er ikke mange der ikke har hørt om Loch Ness, og det berømte uhyre, der efter sigende lever i søen. Det gælder også gæsterne i bussen, og vi glæder os alle til at se den verdenskendte sø.

Loch Ness er med sine 37 km i længden og 1,5 km i bredden, Skotlands andenstørste sø, kun overgået i areal af Loch Lomond. Til gengæld betyder de op til 230m i dybden at søen indeholder mere ferskvand, end alle søerne i England og Wales – til sammen. 

Det er også dybden på søen der har været med til at øge mystikken omkring det uhyre, der efter sigende skulle befinde sig i Loch Ness, for man har trods adskillige videnskabelige ekspeditioner, til dato ikke kunne finde nogen beviser på om Nessie, som uhyret også kaldes, eksisterer eller ej.

Det herlige besøgscenter

I den lille idylliske landsby Drumnadrochit, stopper vi ind ved et besøgcenter, der fortæller om søen og historierne om Nessie og de mange forsøg på at bevise at uhyret eksisterer.

Ifølge historierne blev der første gang observeret et uhyre i søen i år 565, og sidenhen er Nessie efter sigende blevet set over 1000 gange.

Uanset om det er et reklamestunt, et resultat af lidt for meget af den lokale whisky, eller om uhyret virkelig findes, er det en spændende historie der lokker mange turister til området. 

Højlandets hovedstad

Inverness er i daglig tale kendt som højlandets hovedstad, og gennem tiden har byen været hjemsted for mange skotske konger, heriblandt den berømte MacBeth, der er blevet udødeligjort i Shakespeares skuespil af samme navn. 

I kontrast til de mange naturområde vi har besøgt på turen, syder Inverness af liv, og i gågaderne er der gode muligheder for at shoppe i de mange butikker eller det store indkøbscenter. 

Det er også oplagt at få sig en bid mad og en øl på en af de mange pubber, eller gå en tur langs bredden af floden Ness, som forbinder Loch Ness med Nordsøen.

Livets vand – skotternes favoritdrik

Uisge beatha er skotsk gælisk og betyder livets vand. På moderne engelsk, og for den sags skyld dansk kalder vi det whisky, men livets vand er måske i virkeligheden en bedre beskrivelse, i hvert fald hvis du spørger skotterne selv. 

På Glenlivet destilleriet, der blot er et af rigtig mange whisky destillerier i Speydalen, kommer vi på rundvisning i de hellige haller, hvor de gyldne dråber bliver produceret. 

Det er en fornøjelse at indsnuse duftene af den herlige drik, samt se hvordan produktionen foregår, men mindst lige så interessant er det at se destilleriets besøgscenter, der udover en butik, med et stort udvalg af forskellige whiskyer, også har en udstilling, der fortæller historierne om Speydalen, de mange destillerier og ikke mindst hvordan whiskyen er blevet til, gennem tiden.

 

Skåvne eller Skun?

Udtalen af navnet på det britiske bagværk, der skrives scone, er kilde til stor forvirring. Nogen udtaler det så det rimer på gone, andre som om det rimer på con. Men i den gamle kongeby Perth bliver forvirringen endnu større, da slottet Scone Palace, udtales så det rimer på spoon.

Uanset udtalen, er det en historisk oplevelse at besøge slottet, der gennem næsten 1000 år var hjemstedet for kroningsstenen Stone of Scone, som alle de skotske konger blev kronet på. 

Slottet byder på rundvisninger i de store haller, og man kan også gå en tur i slottets store haver, hvor påfuglene regerer.

 

Den gamle kongeby

Der har levet mennesker i området omkring Perth, og floden Tey i de sidste 8.000 år og det er tydeligt at vi er kommet til en gammel by, når man ser på husene i byen. 

F.eks. finder man The Salutation Hotel, der er Skotlands ældste hotel, der har taget imod gæster siden 1699. 

Samtidig er Perth en moderne storby, med gode shoppingmuligheder, og et aktivt natteliv på de gamle arbejderpubber. Et herligt stop på turen.

Golf og katolikker

Ud til Nordsøen ligger St. Andrews, der vel bedst af alt er kendt for at være hjemstedet for golfsporten. 

Langs den smukke brede sandstrand, finder man nemlig muligvis verdens ældste golfbane, St. Andrews Links, hvor man har spillet golf siden det 15. århundrede. Men byen byder også på andet end golfbanen. 

Den sydlige del af kysten består af rå klipper, og tronende over klipperne, ligger ruinerne af den gamle St. Andrews borg, der gennem tiden bl.a. har været med til at beskytte rigdommende i den nærliggende St. Andrews katedral.

Skotlands største bygningsværk

Katedralen der stod færdig i 1318, var i mange år Skotlands største bygningsværk, og man er ikke i tvivl om hvor stor katedralen var i sine velmagtsdage, hvor de katolske biskopper holdt til i byen.

Under den skotske reformation blev der nedlagt forbud mod at forkynde det romersk katolske budskab, og katedralen blev nedlagt i 1561, hvorefter den langsomt fik lov til at gå i forfald.

 

Den smukke hovedstad

Det sidste stop på denne rejse Skotland rundt, er den smukke gamle by Edinburgh, der har været skotternes hovedstad siden det 15 århundrede. 

Byen, der ligger ved fjorden Firth of Forth, har over 4.500 historiske fredede bygninger, og både den nye og den gamle bydel er med god grund på UNESCO's verdensarvliste. 

På toppen af klippen Castle Rock, troner Edinburgh Castle over byen. Borgen har gennem dens 1.100 år lange historie, været indvolveret i et utal af krige, men i dag er borgen kun invaderet af turister, den er nemlig ubestridt den mest besøgte turistattraktion i Skotland, med mere end 1.4 mio. besøgende hvert år, heriblandt 217.000 gæster der kommer for at opleve The Royal Edinburgh Military Tattoo, der er en årlig festival i august for militære marchbands fra hele verden.

 

Gammel by med et moderne touch

Den gamle bydel er en af de mest besøgte dele af byen, men udover den historiske del er Edinburgh også en moderne storby, med alt hvad det medfører. 

F.eks. er området omkring Princes Street centrum for moderne kultur, med bl.a. kunstudstillinger på The Royal Scottish Academy og The Scottish National Gallery, men det er også et populært shoppingområde, med store varehuse, og mærkevarebutikker på stribe. Edinburgh har det hele. 

Farvel til det smukke land

Det er med et vist vemod at vi sætter os ind i bussen, inden turen går hjem til Danmark.

Turen har været en kombination af alt det bedste Skotland har at byde på: Enestående landskaber, bjerge og søer, en perlerække af historiske steder og borge, tonerne af sækkepiber der klinger stolt, mens skotterne passerer forbi i deres kilte, og ikke mindst har vi været i rigtig godt selskab i bussen. 

Det er svært at beskrive hvad man får ud af at besøge Skotland, at sætte ord på de følelser det spændende land giver, men en ting er sikkert – jeg skal med garanti tilbage.