anne_vibeke_island-1.jpg

PRESSE: Masser af camping og rejser på dk4

- Camping og rejser er ikke nyt for dk4. Specielt camping har været et fokusområde gennem mange år. Det er det stadig, selvom nogle programmer har forandret sig. Næsten halvdelen af alle programmer handler om campingferie på den ene eller anden måde, siger rejseredaktør Anne-Vibeke Isaksen.

Flere forskellige Tv-serier om rejser og camping

"På Tur til..." er en forholdsvis ny serie, der handler om krydstogter, busrejser, charterferie, storbyferie og aktiv ferie i Danmark og udlandet.

"Anne-Vibeke Rejser" er den serie, som har kørt længst på dk4. Denne serie handler om alle former for camping i Danmark og udlandet.  

"Campingmagasinet" er et magasinprogram, hvor en lang række eksperter giver tips, gode råd og inspiration til campinglivets glæder.

- Jeg har produceret rejseprogrammer til Tv siden 1995. Det glæder mig, at dk4 som den første tv-station tager camping- og rejsestoffet seriøst og vil bringe det kontinuerligt som et fast tema i sendefladen, siger Anne-Vibeke Isaksen, der sammen med sin mand Tv fotograf Rasmus Schønning har filmet i mere end 90 lande.