PRESSE: Campingpatruljen 2015: Fire tv-programmer og REKORD langt camping-grill-bord

Ny rekord – 118 meter camping-grill-bord – 255 gæster

Campingpatruljen bestående af Henrik og Morten fra Grill og Camping samt Tv-vært Anne-Vibeke var værter ved arrangementet, hvor der blev serveret velsmagende kød fra lokale producenter bl.a. lækkert kronvildt. 255 veloplagte campinggæster spiste sammen og det gav 118 meter camping-grill-bord. Sådan! Ny Rekord.

Det grønne hold vandt igen

Grill-konkurrencen, der blev afholdt dagen før, blev vundet af det grønne hold. Begge hold skulle grille og røge Ribeye samt grill tilbehør efter eget valg. Det blev til meget flotte resultater, men det grønne hold vandt.

Anne-Vibeke tester campingudstyr

I forbindelse med Campingpatruljens besøg på Klim Strand Camping tester Anne-Vibeke campingvogne, fortelte og udstyr fra Caravelair, Isabella, Camper og Outwell.

Her ses Anne-Vibeke ved Caravelair Allegra 470 med Isabella Eclipse og Isabella læsejl møbler og service fra Camper. Som Campingtrækker har Anne-Vibeke en Subaru Forester.

Fire tv-programmer i serien Campingpatruljen 2015

Campingpatruljen 2015 (1/4) – Bogense Strand Camping, sendes d. 8.5. 2015

Campingpatruljen 2015 (2/4) – Løgismosestrand Camping, sendes den 14.5.2015

Campingpatruljen 2015 (3/4)– Drejby Strand Camping, sendes den 21.5.2015

Campingpatruljen 2015 (4/4) – Klim Strand Camping, sendes den 30.5. 2015

Campingpatruljen, der sammen med Anne-Vibeke Isaksen består af de to Danmarksmestre i grill, Morten Boros og Henrik Sommerlund, er nået til den sidste campingplads på deres Danmarks tur - Klim Strand Camping.

Grill og glade campister
I programmerne, der viser dansk camping, når det er bedst, rejser de tre hele Danmark rundt. Mens de to grillmestre griller med gæsterne, fortæller Anne-Vibeke om de fire campingpladser, og taler med gæsterne om campingferie i Danmark. Anne-Vibeke giver også gode campingtips til campinglivets glæder.

Hvert program afsluttes med "Danmarks længste Grillbord", hvor gæsterne mødes til grillaften, og Morten og Henrik griller lokale specialiteter til gæsterne. Glæd dig også til at se, hvem der vinder den store grillkonkurrence.