På med sneskoene – anderledes skiferie for hele familien

Læs mere om rejser til Norge på annevibekerejser.dk

Nye oplevelser i sneen

For mange familier er den årlige skiferie i januar og februar en fast tradition. Det mærkes også i ski- og rejsebranchen. Skiløbet er stadig den centrale aktivitet, men flere efterspørger også andre oplevelser, der kan være nemmere at fortage sammen som en familie, hvor ikke alle er lige dygtige på ski.

Den interesse mærker man også på Rondetunet, det danskejede fjeldcenter ved Rondane Nationalpark i Norge.

- Mange af vores gæster har fælles aktivitetsdage, hvor de fx vandrer med snesko på fjeldet med en af vores guider. Andre benytter muligheden for at prøve at isfiske på Atnsjøen, fortæller Ole Klausen, der er daglig leder på fjeldcenteret.

En tur på snesko er ikke mere anstrengende end en almindelig vandretur i skoven, når der ikke ligger sne - og alligevel kan børn og barnlige sjæle stadig få brændt noget krudt af - og lege i den herlige sne. Og trænger man til en mere afslappet dag på vinterferien - er det oplagt at finde fiskegrejet frem og tage ud på isen.

- Det er en helt speciel oplevelse at bore hul i isen, placere en god stol og sætte sig med tophue og varm termokaffe inden for rækkevidde og vente på at fisken bider, forklarer Ole Klausen.

Rondetunet ligger på kanten af Rondane Nationalpark i Norge. Området er populært og tiltrækker vandrere, skiløbere og friluftsfolk fra hele Europa.

Læs mere om skiferier på annevibekerejser.dk