2017-11-24_1658.png (1)

Oplev "din egen" private ø tæt ved Zanzibar

Ingen overfyldte hoteller

Er du på udkig efter det perfekte sted til afslapning, måske efter en begivenhedsrig safaritur på fastlandet i Tanzania, så er Chapwani Private Island værd at overveje. 

Her er der tid og plads til at dase, svømme og snorkle - og samtidig er der let til oplevelser i den afrikansk/arabiske by Stone Town. 

På øen ligger der kun 5 bungalows til gæsterne - der er 2 dobbeltværelser i hver og således kun op til 20 - 22 gæster i alt. Hvert værelse har egen stor terrasse lige ned til sandstranden, som fortsætter lige ud i det turkise vand. 

Går du 1 - 2 minutter, så er du på øens modsatte side, hvor korallerne giver et rigtig fint snorkleområde (gratis snorkeludstyr stilles til rådighed). 

Swimmingpoolen lige bag værelserne er hævet, så du svømmer i poolen med udsigt til det smukke hav og Zanzibar.

Hvis du vil bo ekstra godt, er der for nyligt opført en villa. Her kan du bo i din egen villa, med god plads for 2 til 6 personer. 

Den er indrettet med to soveafdelinger, to store badeværelser og egen swimmingpool. Villaen ligger for sig selv, og du har også din egen private strand.

Skøn Italiensk inspireret restaurant

Restauranten er et kapitel for sig, med friske grøntsager dyrket på øen og friskfanget seafood. 

Hver morgen kommer en lokal fisker ind med dagens fangst, som så bestemmer menuen. Der er ofte blæksprutte og mange forskellige fisk. 

Kokken er kraftigt inspireret af det italienske køkken - hvad siger du f.eks. til en barracuda carpaccio? Virkelig lækkert. Men der er naturligvis også andet end seafood på menukortet.

Vil du prøve noget andet end hotellets køkken, tager du blot båden til Stone Town, hvor der findes mange gode restauranter, som f.eks. Livingstone, hvor du kan nyde dit måltid, med fødderne plantet i strandsandet.

Servicen er i top

Et meget stort plus ved Chapwani er også personalet med ejeren, Ali i spidsen. Her møder du en enorm venlighed og høj service, lige fra du ankommer til du tager afsted igen. 

Ud over at de "nusser" omkring dig, så får du serveret aftensmad på sandstranden, lige ud for din bungalow. 

At sidde med fakler omkring sig, med udsigten til en utrolig flot stjernehimmel er en stor oplevelse og den forstærkes kun af de venlige tjenere, der stille og roligt står parat til at servicere dig.

Rigt dyreliv

Selvom øen ikke er så stor, finder du et rigt dyreliv – ikke blot i vandet eller vandkanten, men også rundt på øen. 

Gå en tur og se de mange store flagermus, der hænger sovende i træerne eller mød nogle af de 80 små dik dik antiloper. 

Endelige er øen beboet af kæmpe store "landkrabber" – ja, det kan man da godt kalde dem, da det er krabber, der tilbringer hele deres liv på land. 

Rundt på øen opdager du også flere små strande, som du kan have helt for dig selv. En enkelt finder man først, når man er kravlet gennem et hul i en klippe.

Tæt på fastland

Med den korte sejltid til Stone Town, er Chapwani også et godt udgangspunkt for ture til den gamle bydel, eller andre steder på Zanzibar. 

Dette er det perfekte sted, hvis du vil kombinere afslapning med oplevelser. 

Selvom du bor så fredfyldt, så er Chapwani det badehotel, som ligger tættest på Stone Town.