Skiferie med børrnefamilien i centrum i østrigske Hochkönig

Læs flere artikler og se Tv-klip om ferie i Østrig her

Sikken en udsigt

Så snart man kommer op med den første lift, uanset hvor man tager den fra, vil man blive imponeret over den udsigt man får.

Den er ganske enkelt uovertruffen. Selvfølgelig kræver det klart vejr, men såkaldte dage med "Kaiserwetter" eller kongevejr, som vi vil sige på dansk, kan de østrigske alper heldigvis prale af.

Skiløbet foregår i op til 2.000 moh. Hele Ski Amadé har 860 kilometer pister og 270 lifter.

Hyggelig dal

Hele dalen er en oplevelse værd. De små hyggelige alpebyer ligger som perler på en snor og de oser hver i sær af alpestemning.

Man kan gennem flere danske rejsebureauer eller på egen hånd via internettet booke flere forskellige overnatningsformer.

Har man børn med på turen kan lejlighedskoncepter anbefales, selvom østrigske hoteller er meget børnevenlige – og her slipper man får at lave mad.

Alt til børnene i Hochkönig

Der skal mere end en stor børnevenlig maskot til for at gøre et område godt til børnene.

Pindsvinet er selvfølgelig med til at gøre det hele lidt sjovere, men det er faciliteterne i pisterne og serviceniveauet, der er helt afgørende. Her blev vi imponeret. Skiltningen er i top.

Der er faciliteter til hele nye skiløbere. Skiskolen er alders- og niveauinddelt, så man kan komme på lige præcis det hold man skal, for at få mest ud af ferien.

Vinterlegeplads midt i området

Flere steder findes der utrolig fine vinteranlæg, hvor børnene kan lege skiløbet ind i kroppen. Der er ingen teori – kun leg.

Som forældre kan man sagtens blive og kigge på eller køre et par ture. Pisterne slutter alligevel samme sted som børneskiskolen ligger.

Glade børn

Børnene elsker som regel skiferie, fordi de er ude på den gode måde, og der er masser af sne. Og så er de i øvrigt dejlig trætte om aftenen. (Det er man som forældre i øvrigt også).

Til helt små børn har Hochkönig også en pasningsordning, der minder meget om en legestue eller børnehave. Der er dansk personale begge steder.

Klæd børnene ordentlig på

Børn kan sagtens stå på ski i de flyverdragter, som de også bruger i daginstitutioner hjemme.

Er vejret godt kan man dog med fordel klæde dem på efter lag på lag princippet på samme måde, som man anbefaler til voksne.

Specielt når det er varmt er det en fordel at de kan tage et lag af og på den måde opretholde perfekt kropstemperatur. Skitøj til børn fås i de fleste sportsbutikker.

Husk også solbriller, solcreme, fyldte maver og rigeligt med væske.

Læg vejen forbi Burgl Alm

Oppe i terrænet finder man overalt hyggelige bjergrestauranter, hvor man kan stoppe for en forfriskning eller et helt måltid.

Snyd ikke dig selv for at prøve det berømte spisested: Burgl Alm. Stedet er familiedrevet og maden er helt i top. Alt er hjemmelavet og det kan man virkelig smage.

Østrigske specialiteter for store og små

Hvis man går sulten i seng i Østrig er man selv ude om det. Maden smager fremragende og er fyldig.

Prøv gode specialiteter som Jauserbret, Gernknödel og Kaiserschmarrn - bare for at nævne et par sikre gode valg.

Ingen tvivl om hvilken dessert

Mathias er ikke i tvivl om, hvilken dessert, der er hans favorit. Kaisersman kan både bruges som snack, dessert og mellemmåltid.

Der er altid en god grund til at stoppe for en portion. Vi andre i familien er også lette at lokke…

Så godt skiløb kombineret med god mad, masser af sne, venlige østrigere og gudesmuk natur. Behøver man mere?

Læs flere artikler og se Tv-klip om ferie i Østrig her