Belfast - Dragende Derry-Londonderry (1/2)

Læs mere om rejser til Irland på annevibekerejser.dk

Byen med de to navne

Det gode ved at være turist i Nordirland er, at du virkelig har mulighed for at opleve to vidt forskellige storbyer.

Belfast har siden 1800 – tallet, hvor den fik status som by, virket og virket tildeles stadigt som en industriby.

Nordirlands næststørste by Derry~Londonderry, der ligger længere mod nordvest har meget mere historie at byde på, fordi man her kan prale af at være den by i Europa, der sidste byggede en bymur med porte og bastioner.

Den daterer sig tilbage til perioden mellem 1613 -1618.

Derry eller Londonderry? Bare ved at nævne de to forskellige måder at kalde byen på, vækkes historien i høj grad til live.

Oprindeligt blev byen kaldt Derry af de irsk – katolske indfødte. I starten af 1600 – tallet havde protestantiske indvandrere fra England og Skotland bosat sig her, og de byggede en moderne by, som de kaldte for Londonderry.

Det er derfor, at en stor del af de protestantiske indbyggere i dag stadigt kalder byen for Londonderry. Samtidig fastholder katolikkerne at de altså bor i Derry. De neutrale vælger at kalde byen for begge dets navne; Derry~Londonderry.

Bloody Sunday

Af nyere tids historie er det ’Bloody Sunday’ i 1972 som byen er mest kendt for; borgerrettigheds-marchen hvor 14 deltagere blev dræbt af britiske soldater.

Den tragiske begivenhed danner rammen om flere sange, der er kendt udenfor Den Grønne Ø.

U2’s sang af samme navn har skrevet sig ind i rockhistorien og The Dubliners, der flittigt giver koncerter i Danmark, har stort set altid ’The Town I Loved So Well’ på deres repertoire.

Sangen er skrevet af musikeren Phil Coulter og er en både smuk og sørgmodig sang om denne her by, som han voksede op i.

Opblomstring og vækst

I løbet af det seneste årtier har Derry~Londonderry oplevet en større opblomstring på mange forskellige områder, ligesom det er tilfældet i Belfast.

Kulminationen indtil videre kom i år, hvor byen er UK City of Culture 2013.

Det siger derfor sig selv, at byen turistmæssigt har meget mere at byde på, end hvad der er sket tidligere, og hvad det sidenhen har haft af betydning.

Men det er umuligt at komme udenom, at borgerne i Derry~Londonderry gennem århundrede har været vidne til skelsættende begivenheder, som i høj grad har sat sig spor i Nordirlands historie.

Det historiske rådhus

Derry~Londonderry byråd har i mange år holdt til i Guildhall. Den enormt prægtige bygning er bygget i ny gotisk stil og er fra 1890. Det er en af det nordvestlige Nordirlands mest storslåede bygninger.

Det er absolut overvældende at gå rundt i Guildhall, og der en masse atmosfære inde i den enormt store bygning. Mens du her her, husk at tage et kig på de fine glasmosaikker, som fortæller byens historie.

I en af Guildhalls mange rum, findes der en mindre udstilling, der historisk set gennemgår tiden i Derry~Londonderry lige før, under og lidt efter ’The Plantation of Ulster’, som skete i 1600 – tallet, hvor en masse en masse protestantiske englændere og skotter blev sendt til byen.

Det er her, årsagen til den flere århundrede gamle konflikt Nordirland findes. For som der står i en konklusion til en introduktionstekst ved indgangen til udstillingen: ’However we look at it. The Plantation has shaped who we are’.

Stolthed og fortællerevne

Som turist i en storby er der stor chance for, at du bliver helt og aldeles ør i hovedet af de sædvanlige museumsbesøg – eller byrundture med sightseeingbusser, hvor tendensen mere og mere er, at alle informationer er indtalt på bånd i forvejen.

Derfor er guidede byrundture et godt alternativ. I Derry~Londonderry tilbyder Martin McCrossan og hans folk forskellige af slagsen.

Specielt den der foregår på og omkring de otte meter brede bymure, kan anbefales – i hvert fald hvis du kommer til byen for første gang.

Rundturen kommer forbi mange interessante steder, blandt andet byporten Ferryquay som det i sidste øjeblik lykkedes for protestanterne at få lukket og låst lige før, Kong James 2.’s katolske styrker forsøgte at storme byen i 1689.

Protestanterne holdt stand under den 15 ugers lange belejring, og byen forblev dermed protestantisk. Vores guide John fortæller, at omkring en fjerdel af de 30.000 indbyggere døde af sult og sygdom, og resten overlevede ved at spise hunde, katte og rotter.

Det der gør indtryk ved sådan en travetur med John er, at der oser en vilje ud af ham, en gnist og en glød for at fortælle om sin by. Også om de mere alvorlige sider af dens historie.

John er som irere er i særdeleshed – en guds benådet fortæller, og han formår at holde sine gæsters opmærksomhed i ave i den 1½ time, turen tager.

Og selvom han sikkert har fortalt det samme hundrede gange før, så fortæller han med den samme entusiasme, som var det hans første tur. Det er imponerende!

En rundtur med John giver i allerhøjeste grad lyst til at opleve mere af byen!

Læs anden del af artiklen om Derry-Londonderry på annevibekerejser.dk

Læs mere om rejser til Irland på annevibekerejser.dk