829 Idyl i Petite France IMG_9567.jpg

Strasbourgs gamle bydel

Katedralen Notre-Dame

Vi sættes af ved floden l’Ill som løber rundt om den gamle bydel og har ikke langt til Katedralen Notre-Dame, der vil være vort mødested, når vi om nogle timer atter mødes for at fortsætte hjemturen.

Efter at have betragtet denne smukke katedral, der kun har et tårn (der blev vist aldrig råd til det andet!) spadserer vi mod Petite France - et område i den gamle bydel, som er aldeles malerisk. 

Petit France

Vi krydser floden samtidig med at en af kanalbådene passerer den gamle træsluse. 

En drejebro køres til siden, så båden kan passere, hvorefter vi fortsætter gennem "Det Lille Frankrig".

De mangefarvede bindingsværkshuse med blomsterudsmykning står tæt og spejler sig i vandet.

Gennem bydelen til Place du Marche Gayot

Vi krydser gennem byen over Place Kleiber, Place du Temple til Place Broglie, hvor sporvogne bringer folk til og fra centrum. 

Også her ser vi fine bygninger fra renæssancen og frem. 

Vi går langs den nordlige del af floden til Place de la Republique med fine palæer og fortsætter til Place St. Etienne og ender på den hyggeligste lille plads af dem alle - Place du Marche Gayot - et perfekt sted at spise en frokost.

På vej mod Danmark

Da vi atter sidder i bussen, går det nordpå til Midttyskland og overnatningsstedet Hotel Zur Schmiede i Alsfeld-Eudorf, hvorfra vi næste dag er tilbage i Danmark.