Campingferie invasionskysten i Normandiet (3/6): Invasionskysten - Pegasus Broen og Cafe Gondrée

Læs flere artikler og se Tv-klip fra rejser i Frankrig her

En nat de aldrig glemmer

Madame Arlette Gondrée, der i dag ejer Cafe Gondrée i Bourville, var bare 4 år gammel, da hun med sin far, mor og søster sad tæt sammen i kælderen til caféen og håbede på, at denne gang ville det lykkes for de allierede at få den tyske besættelsesmagt overvundet. Man forstår meget, når man er 4 år og Madame Gondrée glemmer det aldrig. Hendes far insisterede på at blive i huset, så det ikke blevet taget fra dem. Skulle de væk, blev det med magt. Men det havde store omkostninger gennem hele krigen, og natten mellem d. 5. og 6. juni 1944 har også efterladt dybe minder for hele familien.

Endeligt frie

Café Gondrée blev det første hus i Frankrig og familien Gondrée de første personer, der blev befriet under 2. Verdenskrig. Det gør huset og Madame Arlette Gondrée til et helt specielt møde. Madame Gondrée er ofte på caféen og taler utrolig godt engelsk, hvis man ikke kan fransk. Hun fortæller gerne sin historie, men kun hvis man har tid til at høre den og hun føler man er oprigtigt interesseret. Min opfordring er: lad hende fortælle, for historien er både barsk og lykkelig.

Det mest suveræne ved stedet, er at det skal besøges for at få oplevelsen. Tænk at der stadig findes sådanne steder. Det er fantastisk.

Fotografering forbudt

Med undtagelse af ganske få ting på caféen må man hverken filme eller tage billeder. Heller ikke til privat forbrug, for stedet fungerer i dag lige så meget som en form for kapel, hvor krigsveteraner – de få, der er tilbage og pårørende kan komme forbi og nyde en stille stund. Der er 6 små borde og man kan købe kaffe og lidt spiseligt. Vi fik lov til at tage et billede at Madame Gondrées forældre, der også under krigen drev café i huset. Under selve krigen kom mange tyske soldater på stedet. Hvad de ikke vidste, var, at Monsieur George Gondrée kunne tysk og på den måde hørte en masse, som han kunne fortælle videre til de allierede. Han drev caféen med sit eget og sin familiemedlemmers liv som indsats.

De røde blomster på billedet er valmuer. De symboliserer bloddråber og findes overalt på caféen.

Pegasus broen

Grunden til at de allierede også angreb her, var, at broen over floden Orne var en vigtig forsyningsvej. Den var dermed strategisk vigtig at få på de allieredes side og dermed forhindre tyskerne i at få yderligere forsyninger frem til deres tropper i området. De var engelske faldskærmsoldater, der erobrede broen. Den gamle bro blev nedlagt i 1994 og i dag er det en mere moderne bro, som findes på stedet. Den gamle bro er kommet "på land" et par hundrede meter fra hvor den oprindeligt lå.

Dybe indtryk

Det specielle indtryk café Gondrée efterlader, gør at vi tilbringer resten af dagen på stranden. I dag her stranden fredelige og smukke. Lægger helt klart op til sol- og badeferie, når vejret er til det. Det er utrolig svært at forstille sig, hvordan det har været i området i midten af 1944 med død, kaos, ødelæggelse, ondskab og fortvivlelse. Det føles heldigvis langt væk idet vi sidder på stranden om end vi desværre godt ved at i dag bare foregår andre steder i verden.

Slotscamping på chateau de Martragny

Ja du læser rigtigt. Mange steder i Frankrig kan man overnatte ved store flotte slotte, der har anlagt campingplads i deres "baghave". Vi kører lidt ind i landet for at overnatte på Camping du Chateau de Martragny, der ligger lidt øst for Bayeux. Først kører man ned af en lang allé med høje træer på begge sider. Ikke mange campingpladser har sådan en indkørsel. Man bor på begge sider af slottet og bag slottet. Fra maj til september er den opvarmede pool åben.

I aften skal vi bare sidde og hygge os foran autocamperen. Det er jo heller ikke så dårligt, vel.

Læs flere artikler og se Tv-klip fra rejser i Frankrig her