Camping i Saint Malô på Bretagnes nordkyst

Læs flere artikler og se tv-klip om campingferie på annevibekerejser.dk

Overskuelig by til fods

Lige uden for bymuren er der parkering for personbiler, og det spiller ingen rolle, hvilken byport du går igennem, for du kommer lige ind i centrum.

De smalle gader indbyder til spadseretur for de er fyldt med små hyggelige butikker og naturligvis også restauranter og cafeer.

De fleste butikker er specialforretninger med brugskunst og lokale råvarer, hvor det er oplagt at købe noget lækkert med hjem.

Fyldte maver

Saint Malo er også stedet, hvor du på ingen måde skal gå sulten i seng.

Byens placering ved havet giver adgang til et stort og uudtømmeligt spisekammer, som franskmændene er utrolig gode til at udnytte.

I baglandet leverer landbruget det rigtige tilbehør.

Bon appetit!

Husk at gå på marked

Det lokale marked har åbent hver mandag og lørdag (tjek med turistkontoret) og ligger centralt i byen.

Det er virkelig en oplevelse og her får du en klar fornemmelse af den stolthed og glæde franskmændene har til mad og madlavning.

Det er friske råvarer af højeste kvalitet og smager ganske enkelt enestående.

Få det hele serveret

Hvis du ikke har mod på selv at tilberede maden, så er der et hav af restauranter i den gamle bydel, der serverer de mest kendte specialiteter.

Fruit de Mer, som er alt godt fra havet og Moules Frittes, og dampede blåmuslinger med pommes frittes er to gode retter at kaste sig ud i.

Almindelige fiskeretter er naturligvis også på menuerne, ligesom man også sagtens kan få sig et godt stykke kød.

Skønne desserter

Franskmændene går heller ikke i vejen for en god dessert.

Specialiteten her i byen er flamberede crêpes (pandekager) med appelsin og Grand Manier.

Lækkert!

Saml appetit på bymuren

Bymuren rundt om den gamle bydel er intakt og absolut en tur værd.

Udsigten er i top og flere steder kan man også gå ned på stranden.

Ved lavvande kan man gå meget langt ud og endda ud på nogle af de små øer i bugten, men pas på vandet kommer hurtigt tilbage.

Der er mellem 12-14 meters forskel på høj- og lavvande.

Campingpladser

Som sagt er der mange campingpladser i området.

Camping La Cite ligger med udsigt over den gamle bydel.

Camping Nicet ligger vest for byen med udsigt til havet.

Se link artikel fra tidligere rejse nederst på siden.

Denne gang boede vi på Camping de la Fontaine. Lille hyggelig plads med ordnede forhold et par kilometer fra centrum, men ellers ikke noget særligt.

Anne-Vibekes – Tour de France

Denne artikel er en af mange i en serie, hvor du kan følge Anne-Vibeke køre hele Frankrig rundt.

Rejsens hovedpunkter er Korsika, Middelhavet, Pyrenæerne, Loiredalen, Bretagne, Massif Central, Alperne, Annecy og Paris.

Læs flere artikler og se Tv-klip om ferie i Frankrig på annevibekerejser.dk