Mød din indre actionman i Norge

Norge vinder på natur, kultur og action

JA! Der er bare ingen diskussion. Jeg har kun set en flig af FjeldNorge, og jeg er allerede fuldstændigt fordrejet af, hvad jeg har set nu.

Og fuld af lyst til at se nærmere på nogle af de ting, man altid kan blive nødt til at sortere fra på de små ture.

Denne artikel vil handle om, hvordan nordmændene kombinerer naturen med action og kultur.

Med hundene på tur

Udover bare at kunne byde på natur, så kan Norge byde på alverdens actionoplevelser.

Jeg har blandt andet overskredet en grænse og set endnu en fordom i øjnene – hundeslæde.

Man kan have alverdens tanker om hundeslædekørsel. Nogle elsker det nærmest før, de prøver det. Nogle synes, det er svært, fordi de synes, det er synd for hundene. Jeg befandt mig lidt i sidste kategori.

Fuld fart over stepperne

Men ikke længere. I Fagernes tog jeg en tur i "sommerhundeslæde". Slæder, der er bygget om, så de kører på hjul.

Vi skulle være to på hver slæde – en der sad og bare nød turen. En der stod bagved og kunne bremse og styre og som kunne hjælpe hundene ved at løbe og skubbe, når hundene trængte til lidt hjælp.

Hundeslædekørsel er en oplagt mulighed for at prøve noget meget nordisk samt se den norske natur på en anden måde end til fods. Sommer som vinter.

Fart og spænding

I Beitostølen, den lille fjeldlandsby, der sigter mod at blive Norges bedste helårsresort, kan man hurtigt genkende et typisk skiunivers. Men i Beitostølen er der aktivitet hele året rundt.

Udover den smukke natur er der masser af sjov og action her – også uden sne.

Vi kører både bobslæde ned ad fjeldsiden, og vi giver den max gas i gokarts – hvor et decideret race ender med at udspille sig.

Svaghed for fart

På gokartbanen sætter du dig i karten, og får så hjælp til at blive hægtet på en lift, der trækker dig og din gokart op til toppen af banen, hvorfra du "triller" ned ad den snørklede vej.

Nu skriver jeg triller, men det går ret stærkt, hvis du vælger ikke at bremse så ofte. Det er op til dig selv.

Første heat var der ikke nogen af os, der vovede pelsen – andet og tredje heat gik KUN ud på at vinde for de fleste af os, og bremsen blev derfor forsømt.

Kører for at vinde

Noget af det allerbedste ved leg og action på fjeldsiderne er, at vinterens stolelifte udøver deres kontinuerlige, monotone magi. Det er bare lidt sjovere, når man ikke selv skal gå hele vejen op hver gang – præcis som når man er på kælkebakken om vinteren.

Så det er ingen sag for unge eller gamle at lege på de to racerbaner, der er klar til at sikre vind i håret og smil på læben.

Er du ligesom mig, så er det ok, at du gør det til en konkurrence om, hvem der kommer først ned. Du styrer selv farten.

I dag skal vi lege, i morgen skal vi vandre

I Beitostølen er der flere sjove sommerattraktioner, og det kan være ideelt at satse på helårsaktiviteterne, da det gør det lettere at gå på kompromis i familierne, der som regel huser folk med forskellige lyster.

Heldigvis er der noget for enhver smag - i dag med fart og tempo - i morgen skal vi på vandretur.

Læs anden del af artiklen fra denne ferie i Norge her.dk

Læs mere om ferie i Norge her på AnneVibekeRejser.dk

Læs mere om familieferie her på AnneVibekeRejser.dk