Guide til oplevelser i Napoli, vulkanen Vesuv og Pompeji

Napoli, vulkanen Vesuv og Pompeji er bare tre af helt igennem uforglemmelige oplevelser tæt på Sorrentohalvøen og Amalfikysten. Husk at afsætte god tid til denne del af Italien.

Napoli - Italiens tredje største by

Napoli er pizzaens hjemby, Sofia Lorens fødeby og en by med et kæmpe fodboldhjerte. Maradona er helten over dem alle. Byen er mest kendt sit livlige gadeliv, sin smukke udsigt over Middelhavet og vulkanen Vesuv i baghaven. Lige rundt om hjørnet ligger Sorretohalvøen og Amalfikysten. Derudover har Napoli sit historiske centrum, som er på UNESCO's verdensarvsliste. Byen ses uden tvivl bedst til fods og vil du gerne ud og se nærmere på området med vulkanen Vesuv, ruinbyen Pompeji og Sorrento, så kan det hele nås med tog. Husk også at læse vores artikel og se Tv fra Amalfi-kysten.

Se Anne-Vibeke Rejser - Amalfikysten
Kræver abonnement
Video

Se Anne-Vibeke Rejser - Amalfikysten

Europa • Italien
Få alle Anne-Vibekes rejsetips til alt det du skal se og opleve på Amalfikysten.
Kør-selv-ferie • Vandreferie • Europa • Italien
Se video

Start på den smukke Piazza del Plebiscito

Den store plads Piazza del Plebiscito i Napolis historiske centrum er omkranset af imponerende bygninger som bl.a. den store Basilica di San Francesco di Paola fra 1849 med halvmåneformet søjlerække og mod nord ligger Palazzo Salerno, der stod færdig i slutningen af 1700-årene og blev tidligere benyttet som bl.a. prinseslot og til militære formål.
Pladsens mest imponerende bygning er kongepaladset Palazzo Reale, der i hele bygningens længde er prydet med nogle af Italiens konger og fyrster gennem tiderne. Går du ind gennem kongepaladsets port kommer du til den bagved liggende fredfyldte park.
Rytterstatuen midt på pladsen er af kong Karl den 3. af Napoli (1345-1386).

Piazza del Plebiscito i Napolis historiske centrum.
Piazza del Plebiscito i Napolis historiske centrum.
Palazzo Salerno stod færdig i slutningen af 1700-årene og har været prinseslot.
Palazzo Salerno stod færdig i slutningen af 1700-årene og har været prinseslot.

Til dig, der vil shoppe - Galleria Umberto I

Det eksklusive indkøbscenter Galleria Umberto I stod færdigt i 1890 og er eksklusiv. når du træder ind i den højhvælvede bygning med en enorm kuppel i midten. Gulvene er anlagt med de smukkeste mosaikker. Husk at stort set alle gader som gågaden Via Toledo i den gamle bydel er spækket med små hyggelige specialforretninger, som måske er mere interessante end de moderne velkendte kæder, som Galleria Umberto har.

Glem ikke Det Spanske Kvarter

Det såkaldte Spanske Kvarter i Napoli ligger i det gamle, historiske Napoli med smalle stræder og tæt bebyggelse. Her hænger vasketøjet ved alle altaner som du kender det fra scenen i Lady og Vagabonden. Her er små hyggelige restauranter med små veldækkede borde på gaden og det bedste mad i verden serveres på de rødternede duge. Efter manges mening er det her Napoli, når det er bedst.

Den gamle bydel i Napoli er altid fyldt med liv.
Den gamle bydel i Napoli er altid fyldt med liv.
Verdens bedste mad - simpelt og velsmagende.
Verdens bedste mad - simpelt og velsmagende.
Pizzaen kommer fra Napoli. Husk at prøve den, inden du rejser hjem.
Pizzaen kommer fra Napoli. Husk at prøve den, inden du rejser hjem.
Oplevelserne er mange, men madden i Napoli er alene årsag til, at du skal besøge byen.
Oplevelserne er mange, men madden i Napoli er alene årsag til, at du skal besøge byen.

Flere seværdigheder i Napoli

* Castel Nuovo - det nye slot fra 1279 - Napolis vigtigste arkitektoniske vartegn
* Chies del Gesù Nuovo med den særprægede facade
* Napolis katedral fra det 14. århundrede
* Havneområdet med plads til rekreation og en tur på havet

Santa Chiara er et religiøst kompleks, der omfatter Santa Chiara-kirken, et kloster, grave og et arkæologisk museum.
Santa Chiara er et religiøst kompleks, der omfatter Santa Chiara-kirken, et kloster, grave og et arkæologisk museum.
Castel Nuovo fra 1279.
Castel Nuovo fra 1279.
Monument Guglia dell'Immacolata foran kirken Chies del Gesù Nuovo.
Monument Guglia dell'Immacolata foran kirken Chies del Gesù Nuovo.

Vulkanen Vesuv i Napolis baghave

Den bedste måde at opleve vulkanen Vesuv på er at tage toget fra Napoli til stationen i Pompeji og derfra videre med bus. Du kan ikke parkere ved toppen. Du skal gå de sidste højdemeter i ca. en halv time til vulkankraterets kant. Husk godt fodtøj og vand. Det kan anbefales at gå tidligt om morgen pga. af sommervarmen. Billetter skal købes online og gerne før du kommer op. Ved indgang er der QR koder til billetsiden, men meget dårligt signal.

Det er en meget speciel oplevelse at gå rundt på kraterkanten med udsigt til Napoli og Middelhavet.
Det er en meget speciel oplevelse at gå rundt på kraterkanten med udsigt til Napoli og Middelhavet.
Vulkanen Vesuv var sidst i udbrud i 1944. Der er målere, der hele tiden holder øje.
Vulkanen Vesuv var sidst i udbrud i 1944. Der er målere, der hele tiden holder øje.

En gåtur op på Vesuv er en stor oplevelse

En ting er udsigten over Napoli og Middelhavet – en anden ting er krateret. I 2013 målte krateret næsten 1.300 højdemeter og forskere mener, at vulkanen er mellem 25.000 og 3-400.000 år gammel. Det sidste større udbrud var i 1944 under Anden Verdenskrig, som ødelagde en nærliggende allieret flybase. Den har været relativt stille siden og der er målere, så kan være sikker, når du går derop. Det er hele turen værd.

Du kan gå næsten hele vejen rundt på kraterkanten af vulkanen Vesuv.
Du kan gå næsten hele vejen rundt på kraterkanten af vulkanen Vesuv.
Dampene fra Vesuv kan ses med det blotte øje. Vulkanen var sidst i udbrud i 1944.
Dampene fra Vesuv kan ses med det blotte øje. Vulkanen var sidst i udbrud i 1944.

Pompeji - en ruinby

For foden af vulkanen Vesuv ligger ruinbyen Pompeji, der har en vild historie. Efter jordskælvet i år 62 var romerne fortsat i gang med at genopføre byen, da Vesuv sprang i luften i et voldsomt vulkanudbrud i år 79 e.Kr. Det skønnes, at Vesuv dengang var dobbelt så høj som i dag med sine 1.281 moh. Aske, pimpsten og klippestykker væltede ned over Pompeji og i løbet af to dage var byen dækket af et seks-syv meter tykt lag. Dertil kom de giftige gasser, som ingen kunne løbe fra. Langt de fleste indbyggere kom væk i tide, men omkring 2.000 lig er blevet fundet - kvalt i aske. De første udgravninger af Pompeji begyndte i 1748, mens de systematiske udgravninger fortsatte i 1881. I dag graves der fortsat.

De første udgravninger af Pompeji begyndte i 1748.
De første udgravninger af Pompeji begyndte i 1748.
Læg mærke til de dybe hjulspor i gadestenene. De er opstået ved århundredes slid af hestetrukne køretøjer.
Læg mærke til de dybe hjulspor i gadestenene. De er opstået ved århundredes slid af hestetrukne køretøjer.

Ruinbyen Pompeji er uforgemmelig

Ved indgangen står en kæmpemæssig stor bronzestatue og det første du møder er den store søjleomkranset plads, hvor gladiatorerne kunne træne, før de skulle i kamp. Bag denne plads ligger det store teater og ved siden af det mindre Odeion-teater. Herfra fortsætter du frem til den store hovedgade Via dell'Abbondanza, hvor der lå flere forretninger og templer. Læg mærke til de dybe  hjulspor i gadestenene. De er opstået ved århundredes slid af hestetrukne køretøjer.
En af rigmandsvillaerne er Menanders Hus (Casa del Menandro) med flere intakte bygningsdele, haveanlæg med søjler og nogle vægmalerier. Sæt godt tid af og køb billetten online på forhånd.

Sæt godt tid af til at opleve Pompeji og køb billetten online på forhånd.
Sæt godt tid af til at opleve Pompeji og køb billetten online på forhånd.
Hold godt øje, hvis du har børn med. Der ligger en del gipsafstøbninger af de ca. 2.000 lig, der er fundet i Pompeji.
Hold godt øje, hvis du har børn med. Der ligger en del gipsafstøbninger af de ca. 2.000 lig, der er fundet i Pompeji.
Emneord
StorbyferieKør-selv-ferie