IMG_2621.JPG (1)

Folkefest hver søndag i Matadero, Buenos Aires

Billede af Thomas Sørensen
Google Map...

Hovedstaden i Argentina er Buenos Aires. 

Befolkningstal: ca. 43,9 mio.

Areal: ca. 2.780.400 km2

Afstand fra Danmark: ca. 12.083 km. til Buenos Aires

Tidsforskel: 4 timer efter

Største turistattraktioner: Iguazú Nationalpark med et af Verdens flotteste vandfald samt Perito Moreno gletsjeren. Storbyferie er Buenos Aires med La Borca og masser af tangorytmer.

Mere information:

Rejsebureau: Tema Rejser

Turistinformation: Argentina

De store kvægmarkeder

Bydelen har en utrolig spændende historie bag sig, idet det var her, de store kvægmarkeder fandt sted (og stadig gør - ikke så langt herfra) i 1800- og 1900 tallet. Hver dag kom bønderne ind til byen med deres hestevogne læsset med fødevarer, uld og andre landbrugsprodukter.
- I gamle dage kom bønderne hver uge ind til Matadero med over 100.000 stude til den ugentlige studeauktion, hvor omkring 50 auktionsledere styrede salg og køb mellem bønderne og opkøberne fra slagterier, private og restauranter, fortæller lokalguiden.                                                      

Den lille landsby der blev til arbejderkvarter

Matadero var oprindelig en lille landsby, som lå på grænsen mellem by og land, og det var naturligt, at de første slagterier blev bygget her i begyndelsen af 1900- tallet. Senere fugte andre industrier med. Op gennem 1900-tallet blev området til et industrikvarter baseret på landbrugets produkter. I slutningen af den 20. århundrede flyttede de store landbrugsindustrier længere mod øst og området blev et arbejderkvarter hovedsageligt beboet af landarbejdere. Det var dem, som sammen med bønderne i nærheden af Buenos Aires for 25 år siden startede det traditionelle søndagsmarked i Matadero.                                                                                                       

Dans i gaderne

På en scene foran Mercado Nacional de Hacienda, en stor lyserød bygning, der huser et gaucho (cowboy) museum, er et danseshow i gang. Truppen består af unge folkedansere, der indlever sig i dansen, mens musikken runger ud over pladsen. Overalt ses glade mennesker, hvor sprogenes mangfoldighed røber deres herkomst. Der er turister fra nær og fjern, som har blandet sig med den lokale befolkning, og bønderne som er valfartet til pladsen, i anledning af markedet.

De mange boder

Gaderne er fyldt op med boder, der sælger kunsthåndværk, husholdningsmaskiner, forskellige samleobjekter, antikviteter, lædervarer og et kæmpe opbud af fødevarer - røget og saltet kød, ost, krydderier, chokolade, frugt og grønt, kandiseret frugt, syltetøj, chutneys, boutique vine og spiritus. I mange af boderne er det landmandsfamilierne, som er taget til byen denne søndag for at præsenterer deres hjemmelavede specialiteter. Ved flere af boderne kan man få smagsprøver, inden man bestemmer sig for at købe nogle af de mange produkter til lave priser. 
Luften er fyldt med duften fra små trækulsgrill, som findes ved mange af boderne, hvor smagsprøverne går over disken som varmt brød sammen med parillas, frisksmurte empanadas, tortillas og andre specialiteter fra den argentinske pampas. Barerne og cafeerne i gaderne har i dagens anledning sat ydereligere borde og stole op ikke alene på fortovet men helt ud i gadens midte, hvor der er plads mellem de mange boder. Her er så fyldt med mennesker, at det næsten er umuligt at se ledige pladser.                                                    

Marked i 25 år

De sidste 25 år har bønderne fra omegnen af Buenos Aries, turister og byens borgere, i et antal af 12- til 15.000 strømmet til markedet, der nærmest er en stor folkefest. Da showet på scenen er slut fortsætter folkemusikken i gennem de store højttalere og bønder og cowboys iklædt folkedragter begynder spontant at danse på pladsen foran scenen.
Duften af mad lokkede os også til at finde et bord på en af de mange spisesteder, hvor vi bestiller en dejlig grillstegt oksebøf med grøn salat, en bagt kartoffel og dertil rødvin. 
En herlig dag, på et herligt marked.