Guide til outletshopping i USA
Log ind Log ind
Guide til outletshopping i USA

Guide til outletshopping i USA

Er der penge at spare på at shoppe Outlet i USA? Det helt korte svar til det er ja, men der er også ting du skal være opmærksom på. Her er vores guide til outlet shopping i USA.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Der ER penge at spare på outlet

USAs mange outlet-centre er spækket med gode tilbud og du kan i den grad spare penge. I langt de fleste centre vil du finde hundredevis af mærkevarebutikker som Nike, Tommy Hilfiger, Calvin Klein men også H&M, GAP og andre mærker, der er ikke i forvejen er så dyre. Der vil være penge at spare på begge kategorier. Fælles for alle outlet-centre er at det ofte er sidste år modeller eller anden sortering. Der er dog sjældent tale om anden sortering - altså varer med fejl. I mange tilfælde kan du sparer det beløb der svarer til flybilletten, hvis du køber mange - eller større ting.

Pas på shoppingfælden

Det er meget meget let at lade sig friste når du handler outlet og faren er at du får købt meget mere end du egentlig skal bruge. Det bedste tip er at afsætte et fast beløb eller skrive ned hvad du mangler - og kun gå efter det. Du skal naturligvis også holde dig inden for toldreglerne i forhold til hvad der må indføres i Danmark, men hvis du handler først på rejsen og bruger tøjet mens du er der, er det svært at bedømme hvor meget du indfører. Du kan også pille alle prismærker af og vaske tøjet før hjemrejse, så kufferten ikke er fyldt med nye varer. Tolderne kan dog i meget sjældne tilfælde tjekke din konto. Husk også at du skal holde dig inden for vægten på din kuffert. Hvis du aktivt går efter at handle outlet, kræver det at du rejser til USA med en forholdsvis tom kuffert. Her vil det også være en fordel at handle først på rejsen.

Fakta om USA - Outlet

Outlet begyndte i 1930´erne, fordi fabrikkerne producede mere end, hvad der kunne sælges i almindelige butikker.

Antal: Over 13.000 

Mere information:

Find outlet tæt på din ferie