Mikkel hundeslæde.JPG

Hundeslædeture i svenske Åre - flot naturoplevelse

Google Map...

Hovedstaden i Sverige er Stockholm.

Befolkningstal: Ca. 10 mio.

Areal: Ca. 447.435 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 523 km til Stockholm

Tidsforskel: Ingen. Samme tidszone som i Danmark

Mest besøgte attraktion: Stockholm med bl.a. slotte, den gamle by og Vasa-skibet, men Sverige er også et land med en natur man dyrker aktiv ferie i som skiløb, vandring, kano- og kajakture, cykling m.m. 

Mere information:

Turistinformation: Sverige

En af de bedste naturoplevelser

En af de bedste naturoplevelser, du kan forestille dig, er hundeslædekørsel. Hvad enten du står bag på slæden og styre hundene eller sidder varmt og godt på slædens rensdyrskind, er det en herlig fornemmelse at glide gennem skoven og ud over de snedækkede søer, mens de hårdtarbejdende alaskan husky ihærdigt driver slæden fremad.

Det kræver intet forhåndskendskab til hundeslædekørsel for at tage med på en tur. Slæderne er udstyret med en bremse, hvor du kan regulere farten eller stoppe hundene helt. 

Fra Björnen er det muligt at tage på enten 2-timers tur eller en heldagstur. Undervejs er der indlagt pauser, så både hund og menneske kan hvile lidt.

Området omkring Åre er en vildmark

Området omkring Åre kan betragtes som vildmark. Det understreges af, at Skandinaviens prægtigste dyr har deres revir i området. Du har størst sandsynlighed for at møde skoven konge - elgen - og samernes tamrener. 
Men her lever også jærv, los, ulve og bjørne (der dog sover om vinteren) i skoven og på fjeldet omkring Åre. Alle disse rovdyr er meget sky, og du skal være mere end almindelig heldig for at få et glimt af dem. Men visheden om at de findes i området er med til at højne følelsen af at være ude i vildmarken.

Prøv det og du vil længes efter flere hundeslædeture.