
Douros dyrebare dråber
Kaptajnen på Infante dom Henrique fører os med sikker hånd gennem de første sluser på den portugisiske del af Douro, nemlig Pochino slusen og Valeira slusen. Flodens bredder er spækket med vinmarker og da vi ankommer til Ferradosa, som er udgangspunkt for dagens udflugt, finder vi ud af hvorfor her er så mange vinmarker.
Portugal - Riis Rejser
Lissabon er hovedstad i Portugal. Ø-grupperne Madeira og Azorerne hører til Portugal.
Befolkningstal: Ca. 10,5 mio.
Areal: Ca 92.391 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 2.374 km
Tidsforskel: 1 time foran
Mest besøgte attraktion: Byerne Lissabon og Porto samt strandene ved Algarve. Også øgrupperne Madeira samt Azorerne er populære - både for at slappe af ved strandene, men også for at vandre i bjergene.
Mere information:
Den lille portvinsproducent med den store smag
Området langs Dourofloden er særlig kendt for en ting som kun produceres her - portvin. I dag skal vi besøge portvingården Quinta do Tedo. Det er en ældre vingård, men siden 1992 har gården tilhørt franskmanden Vincent Bouchard, der har tilført produktionen Bourgogne-aner. Vingården er en af de mindste kommercielle producenter af portvin, men det gør dog ikke produktionen dårligere - og ej heller rundvisningen på vingården mindre interessant.
En kyndig guide viser rundt og fortæller om de enkelte trin i produktionen, fra valget af druer over de forskellige gæringsprocesser og lagringen i husets vinkælder.
Sød og kraftig i smagen
I modsætning til traditionelle vine har portvinen en kort gæringstid, hvorefter den bliver tilsat en neutral brændevin, inden den lagres på de store fade i vinkælderen. Det er med til at give vinen en kraftigere og sødere smag, da den korte gæringstid efterlader en stor del naturligt sukker i portvinen. Det betyder, at mange foretrækker at drikke vinen som dessertvin. Ikke alle herhjemme bryder sig om portvin af samme årsag, men det er som om portvinen bare smager det bedre, når man står her i de helt rigtige omgivelser - der hvor portvinen er produceret.
Portvin til morgenmaden?
Efter rundvisningen smages der selvfølgelig på de dyrebare dråber og der er også mulighed for at købe et par gode flasker med hjem, hvilket klart kan anbefales. Portvinen fås i flere varianter, så der er noget for enhver smag - det er noget helt andet end "bare" den billige fra Brugsen.
Ikke alle herhjemme bryder sig om portvin, men som guiden fortæller, er det som om portvinen bare smager bedre, når man står her i de helt rigtige omgivelser, her i Douro regionen.
Guiden fortæller også, at portvin sagtens kan serveres til f.eks. en god bøf, hvor den søde smag er med til at understrege kødets kvalitet.
Som en afsluttende bemærkning foreslår han også, at fordi Ruby-portvin har en meget frugtagtig smag, kan man jo skifte frugten til morgenmaden ud med Ruby-portvin... det er ikke sikkert det gør morgenmaden sundere, men helt sikkert noget sjovere.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser