Din rejseguide til de bedste oplevelser på Algarve-kysten
Log ind Log ind
Din rejseguide til de bedste oplevelser på Algarve-kysten

Din rejseguide til de bedste oplevelser på Algarve-kysten

Algarves populære kyststrækning er ca. 150 km og her giver vi dig en guide til de bedste ferieoplevelser. Vi lover du får travlt, hvis du blot har en enkelt uges ferie.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Udgangspunkt i Faro

Faro er Algarves hovedby med ca. 60.000 indbyggere. Da lufthavnen åbnede i 1965 blev det startskuddet til den turisme, som Algarve er så kendt for i dag.  Algarve strækker sig ca. 150 km fra den spanske grænse i øst til det sydvestligste hjørne i Europa - Cabo de São Vincente og derefter videre op langs Atlanterhavet. Algarve har flere end 300 solskinsdage om året, hvilket er flere end f.eks. Californien. Bedste årstid er nok forår og efterår, da der kan blive meget varmt om sommeren. 

Faro er hobedbyen i Algarve og der, hvor de fleste ankommer til med fly.

Faro er hobedbyen i Algarve og der, hvor de fleste ankommer til med fly.

Fiskemarked i Olhao

Det levende og farvestrålende fiskemarked i Olhao, der kun ligger 10 km øst for Faro, skal i den grad opleves. Og hvis du tilmed er glad for fisk og skaldyr på din middagstallerken, så er det her et sted, du skal besøge. Der er et leben uden lige og de lokale viser stolt deres fisk og skaldyr frem. Hvis du elsker fisk, ligger der en perlerække af restauranter lige over for markedshallen, så der er ikke langt fra hav til bord. Restauranten Terra i Mar fik vi anbefalet af de lokale, og det var ekstrem godt og til fornuftige priser.

Har du tid kan det også anbefales at tage med en sejltur i den 170 kvadratkilometer store Ria Formosa Nature Park.

Fisk fra Atlanterhavet ankommer til Olhão.

Fisk fra Atlanterhavet ankommer til Olhão.

Kirken - Saõ Lourenço ved Faro

Algarvekystens klima og vidtstrakte sandstrande er nok til en hel ferie, men er du i bil, så er der også et væld af attraktioner, som du kan besøge. Kirken São Lourenço, der ligger lige nordvest for Faro, er bare en af regionen velholdte og historiske kirker pyntet med kakler, som hele Portugal er så kendt for. Forsøg at besøge kirken, når den er åben, da kirkerummet kun består af guld og de smukke blå-hvide kakler.

Kirken São Lourenço er en af Algarvekystens mest charmerende kirker.

Kirken São Lourenço er en af Algarvekystens mest charmerende kirker.

Den mindre kendte charterby Quarteira

Hvis du udelukkende kommer for at dase og ikke ønsker at bo i en charterferieby, som f.eks. Albufeira, så kan det anbefales, at du slår dig ned i f.eks. Quarteira, der ligger under en ½ times kørsel fra lufthavnen i Faro. Byen er langt mere rolig end den kendte by Albufeira, der ligger lidt længere mod vest på kysten, men stranden og badevandet er i top.

Stranden mod øst i Quarteira. Sådan ser den også ud mod vest.

Stranden mod øst i Quarteira. Sådan ser den også ud mod vest.

Albufeira - den mest kendte charterby

Albufeira er ikke uden grund den mest kendte destination, når det kommer til solhungrende dansker. Blot 45 fra Faro kommer du til den lille hyggelige kystby, som turister er vilde med. Og det forstå man godt. Der er hyggeligt, en yderst perfekt sandstrand, restauranter og ikke mindre et livligt natteliv. Og så ligger det i øvrigt godt ift. de helt store naturoplevelser længere mod vest.

I Albufeira kan du med god grund finde mange dansker her på stranden.

I Albufeira kan du med god grund finde mange dansker her på stranden.

Praia do Marinha - den flotteste strand i Portugal

Algarvekystens ubeskrivelige klippekyst er bare feriegaven, der bliver ved at gi'. Der er så mange steder du kan stoppe og gå hen til et udsigtpunkt eller følge en trappe ned til en isoleret og uberørt strand. Stranden Praia do Marinha mellem byerne Albufeira og Lagos er helt ubeskrivelig og med god grund kåret til en af Europas 10 bedste sandstrande. Klipperne rejser sig lodret fra havet og farvespillet i det gyldne sand mod en dybblå himmel er næsten ikke til at fatte. 

Praia do Marinha er kåret til en af Europas 10 bedste strande.

Praia do Marinha er kåret til en af Europas 10 bedste strande.

Benagil - imponerende grotte

Grotten Benagil kan ses fra land, men der er det "bare" et hul i jorden. Skal du have den fulde naturoplevelse, så er det i båd. Husk at bestille i god tid. Grotten ligger mellem byerne Lagos og Albufeira og bådturene går fra flere kystbyer. Fra selve Benagil er der hvert år nogen, som prøver at svømme til grotten, men det kan på ingen må anbefales pga. kraftig strøm. Der arrangeres også ture på paddle board, men det er kun i særdeles godt vejr. Fordelen ved disse ture er, at du kommer i land på stranden inde i grotten. Uanset hvad er Benagil en hel igennem uforglemmelig naturoplevelse - måske den største i hele Algarve.

Hullet i Benagil grotten er en kæmpe oplevelse.

Hullet i Benagil grotten er en kæmpe oplevelse.

Gangbroen Carvoeiro og Boneca Bar

Der er mange steder, hvor du kan få en imponerende udsigt eller gå rundt i klippelandskaberne ved kysten, som er meget dramatisk. Hold dig til stierne og overhold alle skilte. Ved Boneca Bar kan du gå igennem en tunnel til to huller i klipperne og nyde en drink på baren, der er anlagt midt i klipperne. Ved Carvoeiro er der bred gangbro, så klapvogne og andre køretøjer med hjul også kan komme helt ud til udsigtspunkterne.

Gangbroen ved Carvoeiro.

Gangbroen ved Carvoeiro.

Lagos 

Den sidste større by, før du kommer til Atlanterhavskystens vestlige bred, er byen Lagos, der havde stor betydning, da de store portugisiske opdagelsesrejsende drog ud i verden. Der er marina og flere historiske bygninger, men også en enorm sandstrand, hvorfor Lagos også kaldes for Algarves badeby.

Pladsen - Plaza Infante Dom Henrique - opkaldt efter Henrik Søfareren.

Pladsen - Plaza Infante Dom Henrique - opkaldt efter Henrik Søfareren.

Cabo de São Vicente - Kap Vincente - Europas sydvestligste punkt

Det er altid noget særligt at besøge landemærker som det nordligste, sydligste osv. punkt. Cabo de São Vicente, der er Europas sydvestligste punkt på det europæoiske fastland, er med god grund et yndet udflugtsmål til "hold i hånd" ture sammen med en, du holder af. Solnedgangen svigter ikke på dette smukke sted med mindre du rammer en sjælden overskyet dag. Er du i god tid, kan du køre til Ponta de Sagres og gå en tur ved klipperne, der sidst på dagen står badet i lavhængende sollys, så farvespillet er helt vildt. De ligger fire km fra Cabo de São Vicente.

Solnedgangen ved Europas sydvestligste punkt er en oplevelse af de helt store.

Solnedgangen ved Europas sydvestligste punkt er en oplevelse af de helt store.

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Fakta om Portugal

Lissabon er hovedstad i Portugal. Ø-grupperne Madeira og Azorerne hører til Portugal.

Befolkningstal: Ca. 10,5 mio.

Areal: Ca 92.391 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 2.374 km

Mest besøgte attraktion: Byerne Lissabon og Porto samt strandene ved Algarve. Også øgrupperne Madeira samt Azorerne er populære - både for at slappe af ved strandene, men også for at vandre i bjergene.

Mere information:

Turistinformation: Portugal

Få meget mere Anne-Vibeke Rejser

Adgang til ALT indhold på AnneVibekeRejser.dk
Streaming af Tv-programmer i fuld længde - altid over 75 stk.
Næste online Tv-program: Anne-Vibeke Rejser - Tour de Mont Blanc
De bedste rejsetips i et nyhedsbrev ca. to gange hver måned
Næste online foredrag: Guide til Tour de Mont Blanc
Se og gense over 30 foredrag fra hele verden
Ja tak, lad mig se noget mere!
Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben