570 IMG_7321.JPG

Umbrien er en smagfuld godbid af Italien

Billede af Thomas Sørensen
Google Map...

Hovedstaden i Italien er Rom.

Befolkningstal: Ca. 61 mio.

Areal: Ca. 301.338 km²         

Afstand fra Danmark: Ca. 1.534 km til Rom. Ca. 2.030 km til Sicilien.

Tidsforskel: Ingen. Samme tidszone som i Danmark.

Mest besøgte attraktion: Antikke steder fra Romertiden, middelalderbyer som f. eks. Firenze, badeferier og alle former for aktiv ferie i bjergene eller ved kysten. 

Mere information:

Turistinformation: Italien

Skøn efterårsvarme

September varsler efterår for os nordpå, men det føles som højsommer i Umbrien. Det regner godt nok ved ankomsten til lufthavnen i Rom, men fra næste morgen skinner solen varmt i alle fem dage på os og på de smukke byer, vi når at se på denne rundtur: Assisi, Norcia, Orvieto, Spoleto og Todi. Fine, gamle byer med hver deres charme og mange farverige indtryk. 
Ligesom i Toscana gør landskaberne straks indtryk med de vide udsigter, bakker og dale, floder og bjerge og indimellem tusind år gamle borge, kirker og småbyer. Den ene by er kønnere end den anden, og hvilken er smukkest? Heldigvis er det ingen konkurrence, det er bare med at nyde alle sammen.

Italiens midte

Vi befinder os mere eller mindre midt i Italien, både når man tænker på bredden og længden af landet. Umbrien er lidt nærmere Adriaterhavet i øst end Middelhavet på den anden side. 
Første nat bor vi meget elegant på det lille Palazzo Seneca i Nordica og får det første af mange fantastiske måltider. 
Norcia er omgivet af en mange århundreder gammel, intakte bymur. Der har ellers været en del jordskælv i området gennem tiden, bl.a. i 1859, hvorefter man udviklede en endnu bedre byggeteknik. Ingen huse i Norcia må være over tre etager, og alle landsbyer i området er blevet restaureret siden. Alligevel er mange indbyggere flyttet til Rom, mens mange, der bor her, har gjort lokale produkter af høj gastronomisk kvalitet til deres levevej. Norcia er en lille perle, der også er meget skøn at skue ovenfra, ser vi, da vi forlader byen for at køre op i Monti Sibillini, som er en del af Italiens 1200 kilometer lange bjergkæde Appenninerne, der løber på langs gennem Italien.      

Månelandskab

Vi skal op til den lillebitte landsby Castelluccio med kun 150 indbyggere. Den hører formelt med til Norcia, selv om den ligger 28 km væk oppe i 1452 meters højde. Vejen derop har naturligt nok rigtig mange kurver, som vi tager stille og roligt med tid til at skue ud over Norcia, der med sine beige, rødlige og lysebrune farver ligger og lyser op i alt det grønne. Heroppe liger Monti Sibillini National park, og et sted kører vi forbi en afkørsel til skistedet Forca Canapine på grænsen mellem Umbrien og Marche. 
Kører man op ad den, sætter man samtidig kursen mod Adriaterhavet. Men vi fortsætter op imod et ganske overraskende og anderledes landskab. 
Vi kører over den temmelig øde højslette Piano Grande med en meget speciel overflade, som regn- og smeltevand ikke kan trænge ned i. Af den grund er der gravet grøfter og huller, så regnvand og sne kan drænes væk. Det ser helt månelandskabsagtigt ud og er fascinerende.                              

Håndlavet Ricotta ost

I Castelluccio kan man besøge et ægtepar, der producerer deres egen ricottaost ved håndkraft. Vi ser, hvordan de rører fåremælken sammen i en stor gryde på et gasblus, indtil den bliver fast, formes og så hænges til tørring i stofposer. Derefter skal osten lægges på lager. I den lille by kan man købe mange spiselige lækkerier.

Kvalitetskalorier

Umbrien er et eldorado for gourmander og for ganske almindeligt madglade mennesker. Her er trøfler, champignoner, vilde asparges, løg, kartofler og linser, hvis blomstring om foråret ligner et helt technicolorshow. Der laves ost, pølser, skinke og i det hele taget råvarer af alle slags, for her er fasaner, kaniner, hjorte og vildsvin samt får, geder og grise. Man producerer håndlavet honning, sirup, marmelader, olivenolier og lokale vine. Mine tænder løber i vand, og min mave rumler ved mindet om de mange lækkerier.

Pas på vægten

Det frugtbare Umbrien tilbyder mange andre aktiviteter end bordets glæder, så man kan godt komme til at slippe af med de nærmest uundgåelige ekstra kalorier! 
Mulighederne for at vandre, ride, tage på kanoture og rafting, kitesurfing i bjergene og selvfølgelig også byvandringer er mange. 
Via f.eks. Consortium Umbria & Bike kan man vælge imellem et varieret udvalg af cykelture, der kan inkludere alt fra overnatninger og måltider til kulturoplevelser og vinsmagninger. Hvor krævende cykelturen skal være, må man selv afgøre. F.eks. er der firedagesturen Monti Sibillini by MTB (mountainbike) eller samme antal dage på racercykel eller almindelig turcykel i Lago Trasimeno Nationalpark.                                                                                                                        

Skøn stemning

Der er stemning i de smalle gader og gyder med blomstrende altaner - og på de pittoreske piazzaer. Farverne er overvældende, selv en afskallet mur er smuk. De mange appetitlige butikker fyldt med lækre, lokale kvalitetsprodukter og er voldsomt tillokkende. Det er aldrig svært at finde rigtig gode restauranter med høj kvalitet, også når det gælder servicen. Snarere er det svært ikke at foræde sig, rent ud sagt. Især sidder mindet i mig om en udendørs og meget delikat frokost i bragende solskin i den elegante by Spoleto. Det var på restaurant San Lorenzo på Hotel Clitunno lige ved det gamle, romerske amfiteater i strålende solskin og med en helt forhekset, tidløs stemning. 
Først havde vi samlet appetit på en vandring gennem den smukke og livlige by, hvor man ved og på akvædukten Ponte delle Torri, som strækker sig næsten 300 meter over en kløft på kanten af byen, får den flotteste udsigt over olivenlunde og vinmarker langt nede.                                                      

To magneter

Orvieto ligger ganske specielt og er delt i to: Den nyere, nedre by og den gamle, øvre og oprindelige bydel højt på en bjergtop af vulkansk aske. 
Det er muligt at køre op i bus og parkere lige udenfor. Men det er sjovere at tage kabelbanen op og så snuppe en lille bybus eller bare gå ind igennem smalle gader med gamle, tætliggende huse. Med smugkig ind i gårde og gyder og med besøg på det livlige marked med - skulle man tro - blankpudsede grøntsager.

Afslappet byliv

Hvis ellers man ikke fortaber sig i de lokale kunstforretninger og andre indkøbsfristelser, når man til det store, åbne torv på et kvarters tid. Her ligger den imponerende domkirke, Duomo del Orvieto, og lidt herfra kan man igen skue ud over det umbriske landskab langt nede. 
Sådan en by kan ikke undgå at handle en del om turisme, men igen slog det mig, hvor afslappet det alligevel foregår, fordi det almindelige folkeliv også trives, og bybilledet er fyldt med de lokale.                                                                                                                                          

Den hellige Frans

Det samme er næsten tilfældet i Assisi, som dog nok er Umbriens kendteste turistmagnet. Det var Frans af Assisis fødeby og den meget store, rigt udsmykkede San Francesco-kirke, hvor han er begravet, er et must for mange. Frans blev født i en rig familie i 1181, men vendte velhaverlivet ryggen i 1202, hvor han blev tigger og vandreprædikant. Kun to år efter sin død i 1226 blev han helgengjort, og St. Francis har gjort Assisi til Umbriens spirituelle centrum. 
Og altså også turismens med bl.a. mange religiøse relikvier til salg. Nonner og munke i gadebilledet er helt almindeligt. 

Bella Umbria

Rundturen slutter i Todi, som ligger på to små bjerge. Udsigten er indtagende til alle sider, og man kan se Tiberen floden, der også løber igennem Rom. Todi er et helt skatkammer af fine, gamle bygninger og charmerende hjørner og pladser. Lige uden for bymurens porte finder man Santa Maria delle Consolazione-kirken og lidt henne ad landevejen ligger vores hotelresort i egen park med swimmingpool og tennisbaner - og ikke mindst med panoramaudsigt til et vidtstrakt, bakket landskab, hvor man tidligt om morgenen bliver vækket af bjældeklang fra fårene derude. 
Det er nemt at slappe af her og fordøje de mange syns- og smagsindtryk. Og begge dele fortsætter her, hvor kokken disker op med alverdens delikatesser. Hotellet tilbyder kokkeskole i to til fem dage. 
Jeg har været som i en anden verden i de forgangne få dage. En verden af skønhed og stor og sanselig forkælelse af smagsløgene. 
Tænk at der kun er 130 kilometer til den internationale lufthavn i Rom, Leonardo da Vinci, og faktisk kun 150 km til Firenzes lufthavn i Toscana.