156 IMG_8076.JPG
Storbyferie

Det skal du se for foden af Akropolis i Athen

Google Map...

Hovedstaden i Grækenland er Athen. 

Befolkningstal: Ca. 10,8 mio.

Areal: Ca. 131.940 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 2.140 km til Athen

Tidsforskel: 1 time foran

Mest besøgte attraktion: Athen med bl.a. Akropolis, men også det græske ø-hav er velbesøgt

Mere information:

Rejsebureau: Tema Rejser

Turistinformation: Grækenland

Masser af antikke bygninger i Athen

Vi kommer forbi Panathenæerstadion, der blev genopbygget til de første olympiske lege i moderne tid i 1896. Fra 400 år f. Kr. har her fundet atletikkonkurrencer sted. 

I antikken var det kun mænd, der deltog og de var alle nøgne. Kvinder havde ikke adgang til at overvære kampene.

I dag bruges stadion som slutmål for Athen Maraton.

Vi passerer også Hadrians Triumfbue, der indgik som en del af en bymur omkring det enestående tempel for den Olympiske Zeus opført i det 6. årh. f. Kr.

Syntagmapladsen

Efter at have passeret Nationalparken når vi frem til Athens centrale plads Syntagmapladsen med bl.a. Parlamentsbygningen fra 1842, det oprindelige kongeslot, men som i 1935 blev overtaget af parlamentet.

Her vogter livgardisterne - evzonerne - ved den evige ild.

Vi går en tur rundt på pladsen og nyder fontænerne og den altid tilstedeværende lokale befolkning.

Nyklassiske bygninger med dansk islæt

Længere oppe ad hovedgaden Panepistimiou står en gruppe nyklassicistiske bygninger og pryder Athens ellers noget kedelige bybillede. 

Alle disse tempellignende bygninger er tegnet af den danske arkitekt Theophilus Hansen (1813-1891) og er Athens kunstakademi, universitetet samt nationalbiblioteket.

Athen kunne vi sagtens have brugt et par dage mere på, for her er flere interessante antikke templer og museer at fordybe sig i, men nu er det rundrejsen til det klassiske Grækenland vi ser frem til og vi begynder med klostrene i det helt specielle landskab ved Meteora.