Skøn familieferie i Domaine de Sevenier
Log ind Log ind
Skøn familieferie i Domaine de Sevenier

Skøn familieferie i Domaine de Sevenier

Cikaderne synger dagen lang, men det er også den eneste lyd der er i miles omkreds. Domaine de Sévenier uden for byen Vallon Pont d´Arc, i det franske Ardéche er perfekt hvis du skal helt ned i gear på ferien.

Rasmus Schønning

Rasmus Schønning

Fotograf

Tilføj favorit

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Den lille charmerende by Vallon de Pont d´Arc ligger fem km fra resortet og det siger lidt om hvor fredeligt der er. Der er udsigt til bakkede landskaber og Ardéche kløften med Pont d´Arc i det fjerne. Med andre ord er det et sted, der kræver at du kommer i egen bil og bilen behøves også når du vil ud og se dig omkring, med mindre du vil gå eller cykle. De mange små hytter eller chalet´er, som franskmændene ynder at kalde dem er indrettet forskelligt, så de passer til familier af forskellige størrelser. Der er god afstand mellem hytterne og det gør, at duhar terrassen og naturen omkring sig for dig selv. Der er gjort meget ud af vende dem ”væk” fra hinanden, så hver familier får det privatliv, som man kommer efter. Alle hytterne er moderne og veludstyrede og har alt, så du kun skal medbringe sine personlige ferieting.Domaine de Sevenier

Smukt område i Ardèche

Hovedhuset ligger på et plateau med udsigt til hele den smukke dal, og det er også her den store opvarmede pool findes. Der er ingen rutsjebaner eller badeland, så det er bedste egnet til familier med små børn. Det er også ved hovedhuset, at du finder restauranten. Der er et yderst veltilrettelagt menukort, hvor du finder noget for hele familien. Der er også gode specialiteter fra lokalområdet og de forskellige retter tilpasses til årstiden. Du kan sagtens bo på stedet uden at bruge restauranten, men det ville være synd at snyde dig selv for den oplevelse. Hovedhuset og poolen er bygget så det falder i et med naturen og lokalområdet. Der er virkelig smukt, men der er stadig rum til familier og især børnene. På en gårdsplads på bagsiden af restauranten er der anlagt et mindre legeområde, hvor børnene kan lege, mens mor og far får et ekstra glas vin. Hvis det er større børn, kan de også hygge sig i poolen. I "baghaven" er der et velanlagt wellness center, hvor du kan bruge tid på egen hånd eller få behandlinger.
Wellness på Domaine de Sevenier

Få aktiviteter, masser af oplevelser

Domaine de Sevénier er mest for gæster, der selv finder på noget i løbet af dagen, men det er der også rig mulighed for. Også selv om du ikke vil ligge ved poolen. Der er adskillige mountainbike- og vandreruter i området og der kan lejes cykler på stedet. Kort udleveres også. Cykling er i det hele taget stort i dette område, og hvis du vil ud at prøve kræfter med nogle bjergetaper, kan det også lade sig gøre. Tour de France kommer visse år også tæt forbi resortet. Stort set alle, der holder ferie her, skal se Pont d´Arc og det kan du både gøre fra vejen eller i kajak. Det sidste er meget populært og skal planlægges en smule, men det er en suveræn familieoplevelse for familier med større børn.
Pont d´Arc i Ardeche

Hyggelige byer

Vallon Pont d´Arc er en utrolig hyggelig by, især når der er marked, men det er byer som Lagorce og Labeaume også. Tag gerne badetøj med i bilen – flere steder er det oplagt at stille bilen og hoppen i floden. Hold også øje med skilte ude ved vejen. Mange steder kan du købe honning, produkter af solsikker eller lavendel, eller besøge en vingård som f.eks. Domaine Vigne, tre km nordøst for Vallon Pont d´Arc. Et vinbesøg kombineret med en tur på markedet er oplagt, hvis I som familie godt kan lide at sidde hjemme på terrassen og nyder roen og cikadernes sang, til et godt glas vin og en god bog. Det er på alle tænkelige måder med til at lade batterierne op, og det er jo det ferie handler om.
Domaine de Sevenier

Fakta om Frankrig

Domaine de Sevenier i Vallon Pont d´Arc, Ardeche

Faciliteter: Pool, wellness og restaurant
By: Vallon Pont d´Arc
Flod: Ardeche
Afstand fra Danmark:
 1500 km (fra Padborg)
Mest besøgte attraktion:  Vallon Pont d´Arc, Caverne du Pont d´Arc, La Baume

Læs mere her:
Domaine de Sevenier

Stedet ejer også:
Camping Nature Parc L’Ardéchois

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben