Cykelferie i Gironde, Frankrig
Log ind Log ind
Cykelferie i Gironde

Cykelferie i Gironde

Som pioner-departement med hensyn til cykelplanlægning ligger Gironde i førergruppen for franske cykeldestinationer. I dag findes der over 600 km cykelstier - og der kommer hele tiden flere til.

Rasmus Schønning

Rasmus Schønning

Fotograf

Tilføj favorit

Den regionale naturpark fra Landes til Gascogne

Denne cykeltur på egen hånd forener mødet mellem landskaberne og befolkningen. Det er en rute på 35 km om dagen for familier med børn og op til 50 km om dagen for voksne. 
De partnere, der står for modtagelsen og indkvarteringen, har underskrevet garantimærket «Ecotourisme», og tilbyder hver dag et arrangement: Oplevelse af faunaen, tur i hestevogn, på opdagelse af floraen. 
Alle aktiviteter er i ét med naturen og med ønsket om at bevare områderne. 
Opdag baglandet fra Landes til Gascogne på små skovstier der forbinder landsbyerne i det sydlige Gironde med dem i Haute Landes. 

De klassiske ture på fire til syv dage

Dag 1: St Symphorien, velkomst i et traditionelt hus i Landes i udkanten af landsbyen.
Dag 2: Uzeste, kendt for sin kirke og dens "Café de Pays" i hjertet af vinmarker i jazzlandet! Landsbyen blev grundlagt i det 12. århundrede af Got-familien, der besad de højeste civile og kirkelige embeder (Én af dem Bergrand blev pave i det 14. århundrede under navnet Clement V. og grundlagde kirken). 
Dag 3: Sore, mølle fra det 12. århundrede på Petite, biflod til kystfloden la Leyre. Den tidligere byport kaldet "La porte des Anglais", stammer fra sidste halvdel af det 13. århundrede og resterne af en gammel fæstningsborg.
Dag 4: Luglon, lille traditionel landsby i Landes 
Dag 5: Moustey, beliggende på Saint Jacques de Compostelle-ruten, kendt for sine to kirker, hvoraf den ene er museum for religiøs fædrene arv og overbevisning. 
Dag 6: Tilbage til St. Symphorien gennem Landes-skoven. 
Dag 7: Hjemrejse i løbet af formiddagen.

Antal deltagere: Min. 2 - max. 8 
Periode: Fra 1. marts til 30. november 
Niveau: Adgang for alle, en del af ruten er på cykelstier 
To mulige ruter: Én med dagetaper på mellem 25 og 30 km samt én anden med dagetaper på mellem 50 og 60 km. 
Indkvartering: 100% eco-turisme på Chambres d’hôtes med økologiske principper som nedsættelse af forbruget af vand, energi og affald, samt brug af bæredygtige og genanvendelige produkter.

Andre cykelruter

Le Tour du Bassin d’Arcachon! (Turen rundt om Arcachon-bassinet):
I dag er det muligt at cykle til nord og til syd i departement langs kysten, på rolige grønne ruter i fuld sikkerhed 
Une voie verte, le long du canal de Garonne (Grøn rute langs Garonne-kanalen):
Den gamle slæberute, der går langs le Canal Latéral til la Garonne, er nu en "voie verte". Denne nye rute strækker sig over 16 km og forbinder Castets en Dorthe til Hure og vil med tiden forbinde Atlanterhavet med Middelhavet via nabo-departementerne Lot et Garonne, Tarn et Garonne og Haute-Garonne, der følger den samme udviklingspolitik for grønne ruter. Denne nye planlægning er en del af departementsplanen for cykelstier, og bekræfter Gironde-departementets velvillighed til at udvikle et tilbud til cyklister af grønne ruter.

Naturdestinationen i Gironde "Médoc Océan":
Under dette navn har 3 badebyer i Médoc valgt at markedsføre sig under ét: Lacanau, Carcans og Hourtin, der som fællesnævner har havet, skoven og søerne. Med dette turistvaremærke fortælles om badebyernes individuelle trumfer og tilbyder et komplet sammenhængende turisttilbud: Miljø, aktiviteter, udstyr, services. Hjemmesiden Medoc Ocean giver mulighed for at læse mere om området, miljøet og se badebyernes turisttilbud.

Fakta om Frankrig

Hovedstaden i Frankrig er Paris.

Befolkningstal: Ca. 67 mio.

Areal: 643.801 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 1.229 km til Paris, ca. 1.472 km til Marseille

Mest besøgte attraktion: Paris og andre storbyer, små landsbyer på landet, bjerge at vandre og cykle i, maden og vinen - og ikke mindst historiske slotte og mange fine strande. Og så har Frankrig rigtigt gode skiområder i De Franske Alper.

Mere information:

Turistinformation: Frankrig