phuket3.jpg

Phuket - danskernes foretrukne rejsemål

Google Map...

Hovedstaden i Thailand er Bangkok. 

Befolkningstal: Ca. 69 mio. 

Areal: Ca. 513.120 km². 

Afstand fra Danmark: Ca. 8.813 km til Bangkok.

Tidsforskel: 6 timer foran

Mest besøgte attraktioner: Badeferie i set sydlige Thailand og byerne i nord med paladser og hellige templer. Thailand har også flere spændende nationalparker.

Mere information:

Rejsebureau: Spies

Turistinformation: Thailand

Den store Buddah statue

Den største by på øen, er Phuket by, hvor man kan komme tæt på Thai'ernes hverdag. Byen med dens charmerende bygninger i gammel kolonistil, byder på mange historiske oplevelser. F.eks. bør man se den gamle guvernørbolig, der også fungerede som kulisse i filmen Good morning Vietnam, med Robin Williams i hovedrollen. Samtidig er Phuket by et af de mindre turistede områder på øen. En af de seværdigheder man ikke bør snyde sig selv for, når man er på Phuket, er den store Buddha statue, lidt nord for Phuket by. Den 45m høje marmor statue kan ses på lang afstand, og når man kommer op til statuen, der er placeret på en bjergtop, i 400 meters højde, har man en uovertruffen udsigt over hele øen. For foden af statuen er der et buddhistisk tempel, hvor man kan blive velsignet af de lokale præster, og donere til vedligeholdelsen af statuen.                            

Et meget religiøst land

I det hele taget findes der mange buddhistiske templer i Thailand, da ca 95% af befolkningen er buddhister. Få hundrede meter fra øens sydspids ved Promthep Cape, finder man en af de mere interessante templer, hvor de lokale ofrer elefantfigurer og beder til guderne.

De lokale markeder er et besøg værd

Udover de mange strande på Phuket, kan det også anbefales at tage en tur forbi en af de lokale markeder, og opleve de spændende farver, lugte og smagsindtryk de tilbyder. De lokale markeder er også en godt sted at komme tæt på de lokale. Der er farverigt på markedet, med slagterkonen der sidder midt i kødet, krabbesælgeren der forsøger at holde styr på de levende krabber, de mange krydderier og de mange glade thaier. De er venlige og vil gerne snakke, på trods af at deres engelskkundskaber til tider kunne være bedre.