2017-11-24_1651.png
Bestigning af

Mount Meru - Kilimanjaros søster

Den vulkanske udfordring

Mount Meru er med sine 4.566 meter over havet, Tanzanias næsthøjeste bjerg. Og det byder på et utroligt interessant og flot trek, og en ganske hård udfordring. Bjerget er et vulkansk krater, som er formet som en hestesko, med en spektakulær smal højderyg, hvorfra der er fantastisk udsigt, hele vejen rundt. Oplev den flotteste udsigt til bl.a. Kilimanjaros snedækkede top, som kigger op over skyerne. 
Mont Meru har formentlig været større end Kilimanjaro, men på grund af et stort vulkanudbrud, er en stor del af den oprindelige vulkanside sprængt væk og den resterende væg danner nu hesteskoen, som rejser sig næsten lodret i vejret med en inderside på mere end 1.500 meter. Indvendigt i krateret findes en ekstra bjergtop som kaldes Ash Cone (askekegle), på 3.670 meter.  
Der er en utrolig variation af træer og planteliv på Mount Meru ,hvilket også med til at gøre turen rigtig interessant. Mt. Meru er en del af Arusha National Park, og på bjergets nederste skråninger findes et utal af vilde dyr. Så når man vandrer på de nederste ruter, føles det mere som en safari end bjergbestigning.

Et rigt dyre og planteliv

Den Meru-erfarne Lennie Mwampetha Holm arbejder hos Tanzania Tours. Han har boet I Tanzania I mange år og fortæller at Mont Meru altid har fascineret ham. Mindst lige så smuk som Kilimanjaro og med endnu flere dyrearter. Han har set bøfler, vortesvin, aber og mange forskellige fugle ved bjerget. Ofte også elefanter og giraffer. Der er så mange dyr, også de store, så man ledsages af bevæbnede rangers som kender dyrene og farerne forbundet med at vandre her, og sværhedsgraden undervejs kan sagtens matche Kilimanjaro. Turen er rent teknisk mere krævende end Kilimanjaro, men den varer til gengæld kun fire dage. 
Nederst begejstres man over den tætte og smukke skov og selvom der på toppen ikke er is, kan man kan ofte opleve snevejr. Vandring langs den gamle kraterkant er en stor oplevelse for Lennie, da indtrykkene hele tiden varierer og det giver et stort sug i maven, når man står helt oppe ved "Socialist Peak" og ser ned i et frit fald på over 1.500 meter.