IMG_8558.JPG

I portugiserenes fodspor på Santiago

Google Map...

Hovedstaden i Kap Verde er Praia og ligger på øen Santiago. Kap Verde består af 13 hovedøer, der ligger ca. 500 km. ud for Afrikas vestkyst i Atlanten.

Befolkningstal: Ca. 0,5 mio.

Areal: 4.033 km²

Afstand fra Danmark: Ca: 5.466 km

Tidsforskel: 2 timer efter

Mest besøgte attraktion: Naturen på vulkanøerne samt badestrandene specielt på øen Sal.

Mere information:

Rejsebureau: TUI

Turistinformation: Kap Verde

Klimaet svigter ikke på Kap Verde og du har ingen jetlag, så det er helt op til dig selv, hvordan du planlægger ferien på de skønne øer.Den største af øerne

Den største ø i Kap Verde hedder Santiago og er på størrelse med Thy

I hovedbyen Praia bo ca. 80.000 af øen knap 200.000 indbyggere. Santiago er klart den ø, hvor der sket mest, men det er dog uden at nogen har travlt. Den afslappede Kap Verde stemning findes også her, selvom der er mange flere mennesker. Lokalbefolkningen er herlig – smilende, nysgerrige og alligevel også lidt generte.

Hovedbyen Praia

Praia er spækket med spændende kolonihistorie og man er heller ikke i tvivl om at mange af bygningerne er fra kolonitiden.
Midt i byen finder man det lokale marked med et leben uden lige. Der handles med alt mellem himmel og jord og frugt og grønsager kommer fra de frodige marker uden for byen. Sikken en stemning og sikke mange farver. Her får man et klart indtryk af den mangfoldighed, som øerne byder på.

Kuperet og smukt bagland

Kører man ind på øen vil man opleve hvor kuperet Santiago er og på de frodige bjergskråninger dyrkes både frugt og grønt.
Her er virkelig smukt og meget meget grønt i forhold til øerne Sal og Boa Vista. Har man god tid kan man køre langt op i bjergene og spise frokost.

Besøg borganlægget Forte Real São Filipe

Historien finder man flere steder. Det imponerende og meget velbevarede borganlæg Forte Real São Filipe, der ligger 120 moh. stod færdigt i 1593 og skulle primært forsvare byen Ribeira Grande. Riberia Grande ligger i den frodige dal, hvor der både er frisk vand og frodig jord, til dyrkning af frugt og grønt. I dag står ruinerne af Forte Real São Filipe tilbage og kan fortælle os om en forsvunden tid, hvor der var kamp om øernes gunst.

Tiden står stille

I de små byer langs kysten går livet sin gode gang og som turist føler man sig meget velkommen. Tiden er på mange måder gået i stå, eller også er det bare os der har alt for travlt derhjemme. Det har de ikke her.                                                                                                        

Ferie på skønne Kap Verde

Kap Verde ligger 500 km fra Vestafrikas kyst og blev opdaget af den vestlige verden i forbindelse med de store opdagelsesrejser i midten af det 15. århundrede. Kap Verde betyder "Det Grønne Forbjerg", men rent faktisk er de 10 hovedøer og otte småøer yderst forskellige. Der er grønne bjerge men også vulkaner og store områder dækket af ørken. Øgruppen blev selvstændig fra Portugal i 1975 og den største af øerne Santiago (São Tiago) er også den mest folkerige ø. Der er spændende historie på alle øer, men på Santiago er det bare meget koncentreret, fordi der er sket mest. Især kolonitiden har sat sit præg på bygninger og kulturen.