Suveræn god campingferie på Kragenæs Marina Lystcamp på Lolland (2/2)

Læs flere artikler og se tv-klip om ferie i Danmark her på annevibekerejser.dk

Knuthenborg og Knuthenlund

Knuthenborg Safaripark er nærmeste en selvfølge, når du bor på Kragenæs Marina Lystcamp.

Du kan sagtens bruge en hel dag i parken. blandt ulve, tigere og giraffer.

Ulvene fodres med dyr, der lige er blevet slagtet og det er en vild oplevelse, hvor de dygtige dyrepassere fortæller en masse om ulvenes adfærd.

Knuthenlund - nabo til Knuthenborg

Ikke langt fra Knuthenborg Safaripark ligger Knuthenlund, der er Danmarks største omlægning af konventionel landbrug til økologisk landbrug.

Susanne viser rundt på gården

Susanne viser os rundt på gården og det er ganske enkelt fantastisk at se, hvor godt dyrene har det.

Sådan som de havde det i gamle dage og sådan som alle dyr burde have det.

Den bedste frokost

Sammen med gården ligger en lille hyggelig gårdbutik med cafe, hvor der er mulighed for at spise nogle af de gode og prisbelønnede specialiteter, som Knuthenlund producerer.

Smagen er enestående og Mie og jeg sidder længe og hygger med det.

Perfekt fisketur

Kragenæs Marina Lystcamp er helt perfekt til lystfiskeri og Mie og jeg har fået lov til at tage med på vandet.

Det fortryder vi ikke, selvom vi skal tidligt op.

Vi skal ud at sejle med Bjarne, der er fastligger på Kragenæs Marina Lystcamp og han står ofte tidligt op for at tjekke sine ruser.

Smuk sommermorgen

Det er det en vanvittig smuk sommermorgen og der er bare noget helt specielt ved at se en ny dag vågne. Men endnu bedre er næsten at Bjarnes garn er fyldt med fisk og krebsdyr.

Langt de fleste smider vi ud igen, men det betyder intet for oplevesen.

Mågerne gør os også selskab i håb om en lækkerbisken til morgenmad – og vores aftensmad er også reddet.

Lækker fisk til aftensmad

Samme aften hygger vi os med at tilberede de friske fisk i fælleskøkkenet, hvor der er lidt mere plads end i vores Camp-let.

Her er der god plads til at vi kan stå og hjælpe hinanden.

Det er vildt hyggeligt og selv om vi også laver mad sammen der hjemme, er det her alligevel noget andet.

Herlige Lolland

Selvom Lolland praktisk talt ligger under havets overflade, er der utrolig meget at opleve på land.

Uanset hvor du slår teltpløkkerne i på øen, så er der aldrig ret langt til vandet.

Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor det her sted kaldes for "udkants Danmark" – fra i dag af kalder jeg det for det "vandkansts Danmark" - det er meget mere passende.

Mange andre muligheder på øen

Du kan f.eks. også besøge Middelaldercentret i Nykøbing Falster, Nysted, Bordershoppen (Scandlines) og museet for den nye Femern Forbindelsen i Rødby.

Læs første del af artiklen om Kragenæs Marina Lystcamp her

Læs flere artikler om campingferier her på annevibekerejser.dk

Læs programomtalen af Anne-Vibeke Rejser - Lolland her på annevibekerejser.dk