Campingferie i første række - med udsigt til Kattegat (1/2)

Læs flere artikler og se tv-klip om ferie i Danmark på annevibekerejser.dk

En skøn campingplads

Hele campingpladsen er opbygget i terrasser, i det kuperede terræn, så der er mange hylder og små lommer, hvor man kan slå sig ned.

Du kan selv gå rundt på pladsen og finde din egen favoritplads, før du stiller op.

Nogen vælger at lægge sig længere inde på pladsen, hvor der er mere læ, mens andre – lige som os – vælger at ligge helt ude på kanten.

Hurtigt på plads

Vi kommer hurtigt på plads. Mie og Mathias skiftes til at hjælpe, når de ikke er på legepladsen.

Det er sjovt nok mere hyggeligt at hjælpe til på camping, end det er der hjemme.

Vi har været på teltferie mange gange, så på en god halv time er alt på plads og vi er klar til ferie.

Gode faciliteter

Der er en reception med en lille købmandsbutik. Derudover er der moderne faciliteter med køkken, familierum, bad og toilet.

Alt holdes pænt og rent.

Børnene leger både i poolen og på stranden eller de mødes på legepladsen, hvor der er fine muligheder for udfoldelser.

Hele Djursland er lige uden for døren

Uanset hvad du ønsker at opleve på din ferie på Blushøj Camping, så er hele Djursland med Danmarkskendte attraktioner som Fregatten Jylland, Mols Bjerge, Djurs Sommerland, Ree Park og Skandinavisk Dyrepark lige uden for døren.

Ferien kan kombineres af både kultur, natur og afslapning, eller aktiv ferie f.eks. på de mange cykelruter i området – flere af dem går lige forbi campingpladsen.

Læs flere artikler og se tv-klip om ferie i Danmark på annevibekerejser.dk

Ebeltoft er i særklasse

Ebeltoft er absolut et besøg værd.

De hyggelige brostensbelagte gader, med bindingsværkshuse og stokroser, danner rammerne om flere spændende museer som Farvergården og Glasmuseet.

Du finder naturligvis også en masse spændende shopping.

Læs anden del af artiklen om Anne-Vibekes campingtur til Ebeltoft på annevibekerejser.dk

Se programomtalen af Anne-Vibeke Rejser - Ebeltoft på annevibekerejser.dk

Læs flere artikler om campingferier på annevibekerejser.dk